Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
proktiste·sordel. hvor stor den end-satte
·veere» har været kjobt meget for dyrt-
Den meste Statsminifteri Adgang til
at deltage i Afgjoeelsen af norske diplo-
matiste Sager, —- bestemt ved en konge-
lig Nesolution afgivet i svensk Statz
raad; — den norske Statsminister som
Bisidder i et svenfk Statsraad» ved Be-
handling og Afgjørelse af norske Sager:
- s- der ligger heri en Underkjendelse af
Norges Ret som suveræn, med Soerige
sidevrdnet Stat, —- en Slaaen-sast af
dets Stilling som Stat Rang No. 2, —-
et Skridt ind paa Samroringetis Vej, —-
svm man sra norsk Side aldrig burde
have akcepteret·
Uendelig meget bedre vilde det have
Med at man, — efter Hielms Avisning-
—- havde holdt frem storges Retskrav i
- uaskortet Stand, om endog forelobig der- .
ved ikke vilde været opnaaet noget. posi-
tivt Resultat; — man vilde ialfald paa
den Maade ikke have forspildt noget, ikke
have stjæmtf noget- ud.
De kongelige Resolutioner af 13.
April f—1835, 23. Janilar og 26· April
f1836 fandt ikke nogen ubetinget gunstig
Modtagelse hos det norske Publikum.
Det blev i Pressen sagt om dem, at de
horte til disse halve Forholdsregler, der
snarere hemmer end fremmer et Spot-g-
nseaals Løsning. Hielni opfattede dem,
,— som man kunde vide, ifolge det
Standpunkt han havde hævdet i sin to
Gange gjentagne Motion, — paa samme
Maade og udtalte det i Tinget. J et
skriftligt Votum, hvori han resnmecer sine
Yttringer under Debaten vm et as Fofs ’
den 29. December 1836 fremsat Forslag
iAnledning af. det norske Statsbidrag
til den svenske Minifterkasse (hvorom
mere siden), heder det: »Som politisk
Indvending (mod Foss’s Forslag) an-
»sortes, at Sverige var paa Vejen til
Indførelse af Forandring i Forholdene
med de ndenlandske Inliggenders Ba-
handling — hvormed formentlig sigtedes
,til en kongelig Resolntion af 13. April .
1835, hvorefter den norske Statgministet
skal ooere nærværende, naar norske diplo-
matiike Sager foredrages af den svenske
Udenrigsministee o. s. v- Man mente
—14 —Y
deesoe« at Klogskab til-vadede ikke at gsore
noget fra norsk Side. Denne Klogskab-
hvorved man saa at sige skulde overgive
Norges kvnstitutionelle Rettigheder M
Naade og Unaade, anser jeg imidlertid
ikke for den rette, og har i saa Henseende
vort firehimdredaarige tiaars Erfaring for
mig, i hvilket just denne Art af Klog-
skab, som jeg kalder Svaghed, lod os
synke saa dybt, som et Folk vel i politisk
Henseende kan synke, naar det ikke ganske
ophører at være til. Efter miti For-
mening er denne Forandring i Forholdene
desuden saagodtsom ingen, saa at der
ikke erGrimd til derfor at opofre noget.«
Det viste sig imidlertid, at Ovinionen
inden de ledende Kredse-, — og det var,
hvad Urionssporsmaalet angik, Embeds-
mandene, ikke Bonderne, Intelligentsen,
ikke Qppositivnen, —— var mest tilbvjelig
til at modtage de kongelige Gaver med
Taknemmelighed og at fortsætte videre paa
den af den kongelige norske Regjeein
indslagne Ves. . s
Jntelligentsens Organ, ,,den Konstitm
tionelle«, stillede sig afgjort paa dette
Standpunkt og drog ikke blot —tilfelts·
mod Snprematister og Norskeedere i den
svenske Presse» der vilde have alle Krav om
Forbedringer i Norges unioaelle Stilling
afvist, men ogsaa, og med endnu storre
Styrke, mod norsle Demagoger rig-Derne-
dktater som Wergelcind og Hielm, hvis
Iver for Norges Selvstændighed gik saa-
vidt, at de viste Tendentser til at slide i
og lose paa de saa dyrebare, saa hojst
nvdvendige Foreningsbaand mellem Rigerne.
At ogsaa de ledende Etnbedskneend inden
Stortinget misbilligede en saa vidtdreven
Selvstændighedsaand, kom tydelig frem
under den for nævntes Debat om det af
Foss fremsatte Forslag" i Anledning af
Bidraget til den svenske Ministerkasse.
Forslaget lod saaledes: ,,Til Bestridelse
as Udgifter i Anledning af Norge ved-
kommende udenlandske Anliggender bevii-
ges 40,000 Speeiedaler, sor hvis An-
vendelse Regnskab aflægge9 gjennem det
kongelige norske Finantsdepartement«. For-
slagsstilleren yttrede, at hans Indsigelse
mod Regjeringgfvrslaget, som man kunde
. se, ikke gjaldt Summeni Størrelse, men
kan ·Formen. Hvad var nemlig Mi-
nisterkassenk Det var en svenst Kasse,
og det var ikke til en saadan, at erge
med saa betydelige Summer vilde bidrage ;
det var tilet Øiemed som laa i dets egen
Interesse, nemlig til dets Nepræsentation
hos fremmedeMagter. Flere af Tingets
meget sremtreedende Repreesentatlter af
Embedsstanden optraadte mod dette For-
slag, idet de yttrede Frygt for, at det
sigtede paa eller kunde lede til en Uv-
sondring inden det bestaaende unionelle
Fællesskab, som de ikke vilde være med
paa. Saaledes Assessor Rne og Sneen-
skriver Falsen, som begge troede at skimte
’ bag Foss’s Forslag Tanken om egen norst
Miniiterkasse og egen norsk udenrigsk Re-
preesentatiom og i den Tanke saa de ikke
noget onsleligt; de diplomatiske Anlig-
gender burde behandles fælles med Sverige,
og hvad Ministerkassen angik, saa var
den vel en svensk Kasse, men dog
forsaavidt den bestgredes af den for begge -
Rigerne fælles Udenrigsministen tillige
norsk· — Til Støtte for Forslaget op-
·traadte blandt de til Embedsstanden ho-
tende Repraesentanler alene Hielkm som
med sin sædvanlige Djervhed drog de
Folgeslutninger deraf, for hvilke Forslags-
ltilleren selv veg ængstelig tilbage, idet
han sorsikrede om, at han aldeles ikke
tænkte paa «nogen Afsondring (sra Sve-
rige) i Behandlingen af de diplvmatiske
Anliggender««s Hielm vdtalte blandt andet:
»Det er ansvrt, at Minisierkassen skal
være en fælles nvrsk og svensk Esendom·
Dette maa feg benægte. Sverige anmass
fede sig, straks efter Foreningen, de divlos
matiske Sagers Behandling og som en
Folge deraf hvad Stortinget har bevilget
til Norges ndenlandske Ansiggenders Be-
stridelse, —- noget som jeg ansee for
ligesaa stridende mod Unionsvilkaarene og
Norges Ret i Univnen som mod Bevii-
lingernes oprindelige Beskaffenhed«. — —
»Man har skraemmet med, at Soerige
vil kunne tage os dette (nemlig
at Hielm havde sammenlignet Norges
Bidrag til den svenske Miniftevs
kasse med Tribvten til Batbarestmte, —-
en Yttring, der vakte adstillig dvdig Jev-
argec . og endog indbragte ham en Ad-
se
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
