Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KIRKENS HISTORIE.
169
De ledsagede mig ogsaa iudenfor de massive, med Skulpturarbejde
smykkede Mure af det besynderlige Tempel, i hvilket, som de sagde,
de fordrevne Indvaanere plejede at helligholde deres vauhellige
Gudsdyrkelses hemmelighedsfulde Skikke. De udpegede særskilt for mig
visse figurlige Fremstillinger i Byguingen, hvilke, eftersom de havde
været særegne Gjenstande for en overtroisk Ærbödighed, de havde
som en Pligtskyldighed med ufortioden Flid besudlet og vausiret, og
derved gjort ukjendelige. De havde endvidere bemærket
Beliggenheden af visse Altere og forskjellige skjulte Kammere, og i et af dem
var en dyb Brönd indrettet, som de troede, i en forfærdelig Hensigt.
Desforuden förte de mig hen for at se et stort og dybt udmejslet
Marmorkar eller Basin, hvilende paa tolv Oxer, ogsaa af Marmor,
udhugue i naturlig Störrelse, og hvorom de fortalte nogle romantiske
Historier. De sagde, at de bedaarede Menuesker, hvoraf de fleste vare
Emigranter, komne langvejs fra, troede, at deres Gud bifaldt deres
Modtagelse her af Gjenfödelsens Daab som Stedfortrædere for deres
Beslægtede og Kjære i de Lande, hvor fra de vare komne. I dette
Basin ,,stege Forældre ned i Vandet" for deres afdöde Börn, og Börn
for deres Forældre, Enker for deres hensovne Mænd, og Unge for
deres Forlovede. Saaledes kom den „store Döbefont" til at forene
sig med Erindringen om deres kjære Hedengangne, og var derfor af
alle Ting i Bygningen den Gjenstand, til hvilken de fæstede den störste
Grad af deres afgudiske Kjærlighed. Derfor havde ogsaa Sejrherrerne
saa flittigen vanhelliget den ved et vist Brug, at Værelset, hvori den
stod, var blevet altfor modbydeligt til at opholde sig i. De tillode
mig ogsaa at stige op i Taarnet for at se, hvor det var blevet ramt
af Lynet Söudagen för, og for at tage en Udsigt i Öst og Syd over
ödelagte Agerfelt, lig dem, jeg havde set nær Staden, udstrækkende
sig, indtil de tabte sig i det Fjærne. Her i den rene Dags Aasyn,
nær Mærkerne af Guds Vrede, som den udsendte Lynild havde
afstedkommet, laa Levningerne af Föde, Bræudeviuskruse og itubrukne
Drikkekar, tilhorende Sejrherrerne, tilligemed en Stortromme og en
Dampbaads Signalklokke, hvis Brug jeg siden efter erfarede med
Smerte.
Dagen var gaaet, da jeg blev færdig til at vende tilbage over
Floden. Vinden var opvaagnet efter Solens Nedgang, og Vandet slog
over i min lille Baad, hvorfor jeg satte Forstavnen höjere op ad
Floden end det Punkt, jeg havde sat over om Morgenen, og landede,
hvor et svagt Lysskjær indbod mig at styre efter.
Her imellem Skræppeblade og Siv, kun beskyttede af MOrket,
under aaben Himmel, stödte jeg paa en Skare af flere hundrede
levende Væsener, hvis urolige Slummer paa Marken forstyrredes af mine
Bevægelser.
•
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
