Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12(3
KIRKENS HISTORIE.
Passerende forbi disse paa min Vej lil Lyset, fandt jeg, at det
kom fra et Talglys i en tragtformet Papirsskjærm, saaledes som det
bruges af Æble- og Nöddesælgersker paa Gaderne, hvilket kastede sit
flagrende Skin paa de udtærede Træk af en Mand, som laa i det
sidste Stadium af en heftig Feber. De havde gjort deres Bedste for
ham. Over hans Hoved var Noget, som lignede et Telt, dannet af
et Lagen eller to, og han hvilede paa en gammel Straamadras med
en Sofapude under Hovedet. Hans gabende Mund og brustue Öjne
viste, hvor kort Tid han skulde nyde disse Bekvemmeligheder,
end-skjöndt en af Sorg forvirret og urolig Person, maaske den Döendes
Hustru, syntes at samle Haab ved Tid efter anden at nöde ham til
at synke smaa Mundfulde af det lunkne Flodvand fra en forbrændt
og bugtet Tin-Kaffekande. De, som forstode bedre, havde forsynet
ham med den Medicin, som passede bedre — idet en gammel og
skaldet Mand, hvis Lader viste, at han var fortrolig med Dödsscener,
mumlede i Patientens Öre, saalænge jeg var der, en monoton og
melankolsk Bön, hvormed blandede sig Hikken og Hulken fra to
Smaapiger, som sadde udenfor paa et Stykke Drivtommer.
Skrækkelige vare i Sandhed disse fordrevne Væseners Lidelser.
Forkuede og plagede af Solhede og af Kulde, eftersom Dag og Nat
afvexlende slæbte sig hen, vare de næsten alle mer eller mindre
lidende af Sygdom. De vare der, fordi de havde intet Hjem, intet
Hospital, intet Fattighus, ingen Venner at ty til. De kunde ikke
tilfredsstille deres Syges svage Krav; de havde ikke Brod til at stille
deres Börns afbrudte Hungersraab. Mödre og spæde Börn, Dütre og
Bedsteforældre, alle vare lige, alle vare bedækkede med Laser, endog
manglende Tæpper til at lægge over dem, som Feberkulden rystede
indtil Marven.
Disse vare Mormoner, nærved at omkomme i Lee County, Iowa,
i den 4de Uge af September 1846. Staden var Nauvoo i Illinois.
Mormonerne vare Ejerne af denne Stad (Nauvoo) og det yndige
Landskab rundt omkring. Og de, som havde standset deres Plove
O Ö ’ ’
bragt deres Hammere, Oxer, Væverskytteler og Spiudehjul til
Taushed, udslukket Ilden paa deres Arnesteder, fortæret deres Föde,
öde-lagt deres Frugthaver og nedtrampet den uindhöstede Sæd paa deres
Agre — de, som havde gjort alt dette, vare nu Besidderne af deres
Huse, og havde forvandlet deres Tempel til et Værtshus, hvor fra
Drukkenboltenes Larm forstyrrede de Döendes Ro.
Jeg tænker det var, da jeg vendte mig fra den nylig beskrevne
Dödsscene, at jeg först lyttede til Stöjen af Nattesviren, som en Del
af Vagtmandskabet holdt inde i Staden. Over den fjærne Summen af
Manges Stemmer, löd nu og da höje Udraab, spækkede med Eder og
disharmoniske Stumper af liderlige Viser; men for at ikke disse Ud-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
