Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176
KIRKENS HISTORIE. 176
„Mormonbatallionens Hovedkvarter i Lejren ved
San Pedro-Floden, den 13de December 1846.
Hidindtil bave vi paa vor Marsch til Kalifornien fulgt de
Vejvisere, som Generalen gav os. Disse udpege nu Tucson, en
Garnisonsby paa vor Vej, og forsikre, at hvilken som helst anden Rute vi
ville tage, bliver et hundrede Mile af Vejen og gaar over en sporlös
Örken, fuld af Bjærge, Floder og Höje. Vi ville derfor marschere til
Tucson. Vi ere ikke komne for at före Krig mod Sonora, og endnu
mindre for at forstyrre en vigtig Grænseplads til Forsvar imod
Indianerne. Vi ville imidlertid tage den korteste Vej, der ligger for os,
og overvinde al Modstand; men jeg vil minde Eder om, at
amerikanske Soldater stedse vise Retfærdighed og Venlighed mod de
Vaaben-löse og dem, som ikke sætte sig til Modværge. Privat Ejendom maa
I anse for ukrænkelig; Beboerne af Sonora ere ikke vore Fjender.
Ifölge Ordre af Oberstløjtnant Cooke.
C. P. Merril, Adjutant."
Batallionen fortsatte derpaa Marschen til Tucson. Paa Vejen
mödte de tre spanske Soldater, der bragte Budskab fra Guvernören i
Fort Tucson til Oberst Cooke med den Efterretning, at han med sin
Stvrke maatte gaa udenom Byen ; i modsat Fald maatte ban vente
at komme til at slaas. Disse Soldater bleve, ifölge Oberstens Ordre,
tagne tilfange for at blive holdte tilbage som Gisler til Sikkerhed
for Doktor Foster, der var bleven anholdt af Mexikauerne. Hau sendte
derpaa to Vejvisere til Tucson og lod Guvernören underrette om,
hvad han havde gjort, og at han ikke agtede at forandre sin
Beslutning med Hensyn til den Vej, han vilde tage, men han vilde drage
igjennem Byen med Fred. Samme Aften kom en Del Spaniere fra
Tucson til Batallionens Lejr og bragte Doktor Foster samt de to sidst
udsendte Vejvisere med sig; og de spanske Fanger, der vare blevne
holdte tilbage som Gisler, bleve selvfölgelig strax satte i Frihed.
Den fölgende Morgen marscherede Batallionen til Tucson, hvor de
ikke mödte nogen Modstand, da baade Soldaterne og en stor Del af
Indvaanerne vare blevne saa betagne af Skræk ved Efterretningen om
Batallionens Nærmelse, at de vare flygtede, idet de medtoge deres to
Kanoner og hvad værdifuld Ejendom, de kunde före med sig, og
overlod Staden og Resten af Beboerne til deres formodede Fjenders
Barm-hjærtighed. De, der bleve tilbage, behandlede Soldaterne paa den
bedst mulige Maade, og lode dem faa grovt Mel, Bönner, Tobak osv.
for gamle Klæder og andre Sager, som Soldaterne nogenlunde kunde
undvære. Et stort Oplag af Hvede, der tilhörte den spanske
Regjering, fandtes i Byen, af hvilket Forraad Obersten gav Ordre til, at
Mulæslerne skulde födes, og at der tillige skulde medtages Tilstrække-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
