Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KIRKENS HISTORIE.
177
ligt til at föde dem med paa Vejen i en Strækning af 90 Mile, men
omendskjöndt han tillod sig denne Frihed med Regjeringens Ejendom,
gav han dog stræng Befaling til sine Folk, at de ikke skulde röre
Noget, der tilhörte Private, medens de droge igjennem Byen. Efter
at have forladt Tucson havde Batallionen en stor Örken at drage
over, hvilket atter satte Folkenes Udholdenhed paa en haard Pröve.
De marscherede over en Strækning paa 75 Mile uden Vand til
Mulæslerne, og kun meget lidt til nogle faa iblandt Mandskabet, og dette
Lidet var kun saadant, som de kunde suge i sig eller opsamle af
Mudderhuller paa et eller andet moseagtigt Sted, som de fandt.
Omendskjöndt Oberst Cooke, den kommanderende Officer, var
meget stræng imod sine Folk og nöjagtig i at opretholde Disciplinen,
kunde han dog ikke afholde sig fra at udtrykke sin Stolthed over den
Beredvillighed, hvormed hans Undergivne imödegik Farer, udholdt
Strabadser og adlöde bans Ordrer. Efter at de vare komne over
Örkenen, gjorde han den Bemærkning, at hvis han havde kjendt
Egnen og vidst, hvor besværligt det var at drage over samme, vilde han
aldrig have vovet at begynde derpaa. Han lykönskede sine Folk
over deres Held i at komme lykkeligt over og sagde, at han ikke
troede, at der iblandt andre Mennesker kunde findes en saadan Skare,
som kunde have udfort hvad de havde gjort, uden at vise Tegn paa
Opsætsighed. Da de naaede Gila-Floden, mödte de flere Hundrede
Indianere af Pomestammen, der hilsede dem hjærteligt, solgte dem
Levnetsmidler og gave dem Tilladelse til at drage igjennem deres
Landsbyer. Disse Indianere vare fredelige og vel tilfredse samt store
og stærke Mennesker, der i enhver Henseende stode paa et höjere
Trin end dem, som Batallionen hidindtil havde set paa sin Marsch.
De tilbragte hovedsagelig Tiden med at dyrke Jorden og tilvirke
Töjer, i hvilke Næringsveje de udviste en ret anselig Dygtighed. Da
Mexikanerne erfarede, at Batallionen nærmede sig, sögte de at
overtale disse Indianere til at forene sig med dem for at gjöre Modstand,
idet de lovede dem det hele Bytte, som de maatte gjöre i Kampen.
Hovdingen afslog dette Forslag med Bestemthed og erklærede, at hans
Stamme aldrig havde udgydt de Hvides Blod, og han önskede heller
ikke, at den skulde gjöre det. Da Batallionen havde naaet
Gila-Floden, kom den paa General Kearneys Spor; denne havde nemlig
hidindtil benyttet en Rute, der laa betydelig længere mod Nord.
Oberst Cooke fik ligeledes af Indianerhøvdingen en Del
Kjöbmantls-varer og nogle Muler, som General Kearney havde betroet til hans
Varetægt indtil Batallionen ankom der til. I denne Egu mödte de
ogsaa tre Vejvisere, som af Generalen vare sendte for at möde Cookes
Skare og före den ad den korteste Vej til det stille Hav. Disse Vej-
is
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
