- Project Runeberg -  Kirkens Historie. Fra Profeten Josephs Död, tilligemed En Kirkehistorisk Kronologi /
179

(1883) Author: Andrew Jenson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

KIRKENS HISTORIE.

179

barfodede, kunde de dog glæde sig ved dette herlige Skue. De
omkringliggende Höje vare bedækkede med vild Havre og Græs af
næsten en Fods Höjde, hvilket voxede saa frodigt, at det saa’ ud som
Græsset ved Midsommertid i de Stater, hvor Batallionens Medlemmer
forhen havde boet. Sövinden, som sagte blæste oppe i den frugtbare
Dal, var meget behagelig og forfriskende for de trætte Soldater. Den
Overflod af fedt Kjöd, der nu blev uddelt som Rationer til
Batallio-nen, var særdeles kjærkommen for dem, da de som Folge af Mangel
paa Föde vare stærkt udhungrede. De fortsatte deres Marsch, og
den 29de Januar 1847 naaede de Missionen i Sau Diego, tæt ved
Havnen af samme Navn, hvor de sloge Lejr. Her udstedte
Batallionens Kommandör fölgende Manifest:

„Hovedkvarteret ved San Diego Missionen,

den 30te Januar 1847.

Den kommanderende Oberstlöjtnant lykönsker Batallionen i
Anledning af dens lykkelige Ankomst til det stille Havs Kyster og
Tilendebringelsen af dens Marsch af over to tusinde engelske Mile.
Man vil forgjæves gjennemsøge Historiens Blade for at finde et
Exempel paa, at noget Infanteri har udfort en lignende Marsch, af
hvilken de ni Tiendedele enten gik igjennem öde Strækuinger, hvor der
kun findes vilde Mennesker og Dyr, eller over Orkeuer, hvor der paa
Grund af Mangel paa Vand ikke findes en levende Skabning. Der
have vi med næsten haablöst Arbejde gravet Brönde, som i
Fremtiden ville komme den Rejsende tilgode. Uden nogen Ledsager, som
nogensinde havde rejst denne Vej, vovede vi os ud paa de sporlöse
Prærier, hvor der ofte under flere Dagsmarscher ikke var Vand at
finde. Med Jærnsfænger og Hakke i Haanden have vi banet os Vej
over Bjærge, der syntes at trodse Alt, med Undtagelse af den vilde
Ged, og have hugget os en Gjennemgang i Bjærgklöfter, der vare
smallere end vore Vogne. For at kunne bringe disse förste Vogne
til det stille Hav, have vi bevaret vore Muldyrs Kræfter ved at vogte
dem over store Strækninger, og I have med stort Besvær passet dem,
saa at ingen af dem er gaaet tabt.

„Garnisonerne fra fire forskjellige Steder i Sonora, hvilke bleve
sammendragne inden Tucsons Mure, standsede os ikke; vi dreve dem
ud med deres Artilleri, men vort Samkvem med Beboerne blev ikke
mærket ved en eneste uretfærdig Handling. Medens vi saaledes
mar-scherede halvnögue og med kun halv Föde, samt levede af vilde Dyr,
have vi opdaget og banet en Vej, der vil blive af &tor Vigtighed
for Landet.

Ankomne til det förste Settlement i Kalifornien begave I Eder,
efter en eneste Dags Hvile, med Beredvillighed til dette levede Hvile-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:26:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jakirkehi/0193.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free