Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178
KIRKENS HISTORIE. 178
visere fortalte Obersten, at han var ankommen til dette Sted en hel
Maaned tidligere end General Kearney havde ventet.
Batallionens Mænd vare meget medtagne paa Grund af deres
lange Marscher og Knapheden af Fodemidler. Rationerne bleve
nedsatte til det mindst mulige. Deres Klæder og Sko vare næsten
opslidte, og Mange vare nödte til at låve Mocassins (Indianersko) af
raa Huder. Naar disse Mocassins bleve torre, vare de ligesaa haarde
som Jærnplader, og gnavede Hul paa Bærerens Födder. Nogle af
Mandskabet gik barfodede, men Landet, hvor igjennem de
marsche-rede, var fuldt af forskjellige Slags Kaktus og andre torneagtige
Planter, hvilket var en stor Plage for dem og foraarsagede dem megen
Smerte. Disse Besværligheder vare imidlertid ikke det Værste, de
havde at kæmpe med. Der var nemlig to eller tre iblandt Officererne,
som, fordi de tilfældig havde faaet en lille Myndighed, syntes at have
glemt deres Forpligtelser som Sidste-Dages Hellige i den Grad, at de
behandlede deres Brödre paa en tyrannisk og umenneskelig Maade.
Mandskabet vilde sandsynligvis have hævnet denne Behandling med
Magt, hvis de ikke vare blevne afholdte derfra ved Brödrene Levi
W. Hancocks og David Pettegrews fornuftige Forestillinger. Disse
Brödre bleve, paa Grund af deres Alder og Erfaring, af de unge
Mænd sete op til som Fædre, og formedelst deres Indflydelse vare de
i Stand til at gjöre meget Godt.
Det övrige af Marschen til det stille Havs Kyster var
overordentlig besværlig’ baade for Mennesker og Dyr. Det meste af Vejen gik
igjennem Örkener, hvor Sandet var meget dybt, og hvor der hverken
fandtes Vand eller Græs, men Mændene udviste den samme
Frimodighed og Bestemthed, som tidligere havde været fremherskende hos
Batallionen, lige til Enden af deres Marsch, hvilken netop indtraf
tidsnok til, at de ved deres Nærværelse kunde forhindre Mexikanerne
i et paatænkt Forsög paa at gjenvinde Kalifornien. Det var den 27de
Januar 1847 at Batallionen passerede Missionen San Luis Rey, der
havde en smuk Beliggenhed paa en höjtliggende Landstrækning, og
da de vare komne op paa en Höj, mödte deres Blik Synet af det
stille Havs jævne og blauke Overflade. For mange af dem var det
förste Gang i hele deres Liv, at de havde Lejlighed til at se et Hav.
Kolonnerne gjorde Holdt for at give dem Tid til at betragte denne
Scene. Ethvert Öje var vendt mod dets rolige Overflade — ethvert
Hjærte var fyldt med en ubeskrivelig Glæde — enhver Sjæl var fuld
af Taknemmelighed, men enhver Tunge var taus, thi Alle vare altfor
overvældede af deres Fölelser til at kunne udtrykke dem med Ord.
De havde trætte og modige marscheret mangen en lang Dag lige fra
Missouri-Floden ; de havde udholdt mange Savn og Strabadser for at
naa dette Sted; men uagtet de vare trætte, pjaltede og mange af dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
