Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30 JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB
Sekt de ønskede, saa viste det sig dog, da de Omvendte begyndte
at fordele sig — Nogle til et Parti og Andre til et andet — at de
tilsyneladende gode Følelser, baade hos Præsterne og de Omvendte,
vare mere forstilte end virkelige, thi stor Forvirring og Bitterhed
paafulgte; Præsterne stredes med hverandre, og de Omvendte ligesaa,
saa at al deres gode Forstaaelse, hvis der nogensinde var en saadan,
tabtes i en Ordkrig og Meningsstrid.
Jeg var da i mit femtende Aar. Min Faders Familie blev vundet
for den presbyterianske Tro, og fire af dem sluttede sig til den Kirke,
nemlig min Moder, mine Brødre Hyrum og Samuel og min Søster
Sophronia.
Medens denne Bevægelse fandt Sted, blev mit Sind opvakt til
alvorlig Betragtning og fyldtes med stor Uro; men endskjønt jeg ofte
faldt i dybe, ja og pinlige Tanker, saa holdt jeg mig dog udenfor
alle disse Partier; desuagtet besøgte jeg deres forskjellige
Forsamlinger, saa ofte Lejlighed gaves. Efter nogen Tids Forløb begyndte
jeg at hælde noget til Methodisternes Sekt, og jeg følte Attraa til at
forenes med dem; men Forvirringen og Striden imellem de
forskjellige Partier var saa stor, at det var umuligt for saa ungt et
Menneske og saa ubekjendt med Menneskene og Verden, som jeg var, at
komme til noget bestemt Resultat om, hvem der havde Ret, og hvem
der havde Uret. Jeg var flere Gange stærkt bevæget i mit Sind, thi
Striden og Tumulten var saa stor og uophørlig. Presbyterianerne
strede imod Baptisterne og Methodisterne, og anvendte alle deres
Kræfter til Ræsonnementer og Sofisterier, for at bevise deres
Modstanderes Vildfarelser, eller for i det mindste at faa Folk til at tænke,
at de vare vildfarende. Baptisterne og Methodisterne vare paa den
anden Side ligesaa ivrige i at stadfæste deres egne Læresætninger og
gjendrive alle andre.
Midt i denne Ordstrid og Tumult sagde jeg ofte til mig selv:
Hvad er der herved at gjøre? Hvilket af alle disse Partier er ret,
eller ere de allesammen forkerte? Dersom noget af dem er ret, hvilket
er det da, og hvorledes skal jeg kjende det?
Medens jeg stred under Byrden af disse Vanskeligheder, læste jeg
en Dag Følgende i Jakobs Brev 1 Kap. 5 Vers: »Dersom nogen af
eder fattes Visdom, han bede af Gud, som giver Alle gjerne og
bebrejder ikke, saa skal det gives ham.« Aldrig gjorde noget
Skriftsprog stærkere Indtryk paa et Menneskes Hjerte, end dette den Gang
gjorde paa mit. Det syntes at trænge ind med stor Kraft i enhver
af mit Hjertes Følelser. Jeg overvejede det atter og atter, vidende
for vist, at dersom Nogen trængte til Visdom fra Gud, saa var det
mig; thi jeg vidste ikke, hvad jeg skulde gjøre, og uden at jeg kunde
faa mere Visdom, end jeg da havde, vilde jeg aldrig faa det at vide;
thi Religionslærerne i de forskjellige Sekter udlagde det samme
Skriftsprog saa forskjelligt, at de tilintetgjorde al Tillid til deres
Fortolkning ved at henvise til Bibelen. Endelig kom jeg til det Resultat, at
jeg enten maatte forblive i Mørke og Forvirring, eller gjøre som Jakob
anviste, nemlig bede til Gud med den Forvisning, at dersom han gav
Visdom til dem, der fattedes den, og vilde gjerne give og ikke be-
l*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
