- Project Runeberg -  Joseph Smiths Levnetsløb /
4

(1904) Author: Andrew Jenson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

30

JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB

brejde, da kunde jeg sejre. Og saaledes begav jeg mig
overensstemmende med denne min Beslutning (at bede til Gud) til Skoven for
at gjøre et Forsøg. Det var en dejlig, klar Morgen tidlig om
Foraaret 1820, at jeg for første Gang i mit Liv gjorde et saadant
Forsøg; thi midt i al min Længsel havde jeg dog aldrig hidindtil
forsøgt at bede med lydelig Røst.

Efter at jeg var kommen til det Sted, hvor jeg før havde besluttet
at gaa hen, og havde set mig omkring og fundet mig alene,
knælede jeg ned og begyndte at opsende mit Hjertes Ønsker til Gud.
Neppe havde jeg gjort dette, førend jeg blev greben af en Magt, der
ganske overvældede mig og havde en saadan forbausende Indflydelse
over mig, at den bandt min Tunge, saa jeg ikke kunde tale. Et tykt
Mørke omgav mig, og det forekom mig en kort Tid, som om jeg
pludselig skulde tilintetgjøres. Men jeg anvendte alle mine Kræfter
for at anraabe Gud om at udfri mig af denne Fjendes Magt, som
havde overvældet mig, og i det Øjeblik, jeg var nær ved at synke i
Fortvivlelse og overgive mig til Tilintetgjørelse (ikke til en indbildt
Tilintetgjørelse, men til et virkeligt Væsens Magt fra den usete
Verden, hvilket havde en saa forfærdelig Kraft, som jeg aldrig før havde
erfaret hos noget Væsen), netop i dette forfærdelige Øjeblik saa’ jeg
en Lysstøtte lige over mit Hoved klarere end Solen, hvilken dalede
ned, indtil den faldt paa mig. Ikke saa snart saa’ jeg den, førend
jeg følte mig befriet fra den Fjende, som holdt mig bunden. Da
Lyset hvilede paa mig, saa’ jeg to Personer, hvis Skjønhed og
Herlighed overgaar al Beskrivelse, staaende over mig i Luften. En af
dem talede til mig, kaldte mig ved Navn og sagde, idet han pegede
paa den anden: »Denne er min elskelige Søn, hør ham.«-

Min Hensigt med at gaa og adspørge Herren var at faa at vide,
hvilken af alle Sekterne der var den rette, saa jeg kunde vide, til hvilken
jeg skulde slutte mig. Ikke saa snart blev jeg derfor Herre over mig
selv, saa at jeg var i Stand til at tale, førend jeg spurgte de
Personer, som stode oven over mig i Lyset, hvilken af Sekterne der var
den rette, og hvilken jeg skulde slutte mig til. Svaret var, at jeg
ikke maatte slutte mig til nogen af dem, thi de vare alle forkerte,
og den Person, som tiltalede mig, sagde, at alle deres
Trosbekjen-delser vare en Vederstyggelighed for hans Aasyn, at disse
Trosbekjen-dere alle vare fordærvede; »de drage nær til mig med deres Mund
og ære mig med Læberne, men deres Hjerter ere langt fra mig. De
lære saadanne Lærdomme, som ere Menneskebud, og have
Gudfrygtigheds Skin, men fornægte dens Kraft.«

Han forbød mig atter at slutte mig til nogen af dem, og mange
andre Ting sagde han til mig, som jeg ikke kan skrive om denne
Gang. Da jeg kom til mig selv igjen, fandt jeg mig liggende paa
Ryggen, skuende opad mod Himmelen.*

Da Lyset var forsvundet, havde jeg ingen Kræfter; dog gjenvandt
jeg snart tildels disse og gik hjem. Og idet jeg lænede mig mod
Kaminen, spurgte Moder, hvad der var i Vejen med mig. Jeg svarede:

* Det blev ham endvidere betydet i dette Syn, at det sande Evangelium
skulde blive ham aabenbaret senere.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:26:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jalevsmith/0020.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free