Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB
deres Ødelæggelsesværk og gik nu over til personlige Voldsomheder.
De første Ofre vare Biskop Edward Partridge, som de med Magt førte
bort fra hans Bopæl, og et Medlem af Kirken ved Navn Charles
Allen, som begge bleve berøvede Frakker, Vest og Hat og derpaa
tjærede og fjedrede foran Raadhuset i Nærværelse af flere hundrede
Mennesker. Med høje Skrig og de mest gudsbespottelige Udraab søgte
Pøbelen nu efter andre ledende Ældster, men kunde ikke finde dem.
Det var nu allerede sent paa Dagen, og den holdt op med sine
Voldsgjerninger til den 23de.
Imidlertid havde Aftenen bredt sit mørke Tæppe over den
uhyggelige Skueplads, og Mænd, Kvinder og Børn, som ved Skrig og Trusler
vare jagede eller skræmte fra deres Hjem, begyndte at liste sig frem
fra deres Skjulesteder i Krattet, Kornmarkerne og Skoven, og
betragtede med tunge Hjerter Ødelæggelsens Skueplads; men medens de
sørgede over det faldne Menneske, glædede de sig overordentlig over
at være regnede værdige til at lide for deres guddommelige Herres
herlige Sag.
Der laa Bogtrykkeriet i Ruiner, Ældste Phelps’ Møbler omkring i
Haven som almindeligt Rov; Aabenbaringerne, Bøger, Papir og Pressen
vare i Pøbelens Hænder ligesom til Bytte for Stratenrøvere. Der var
Biskop Partridge midt iblandt sin Familie og nogle faa Venner,
stræbende at blive af med Tjæren, der, eftersom den aad hans Kjød,
lod til at være tillavet af Kalk, Potaske, Syresalt eller et andet
kjød-ædende Mineral, for derved at ødelægge ham; og der var Charles
Allen i den samme skrækkelige Forfatning. Flere Gange bleve disse
Brødre i dette saakaldte Frihedens Land stedte i Fare og truede med
Uddrivelse eller Død, fordi de ønskede at dyrke Gud i
Overensstemmelse med Himmelens Aabenbaringer, Landets Grundlov og deres
Samvittigheds Bydende. O Frihed, hvor er du falden! O Præster,,
hvor er eders Kjærlighed!
Om Morgenen den 23de samledes Pøbelen atter i et Antal af 500
Mand, udrustede med forskjellige Slags Krigsvaaben, bærende et rødt
Flag og ligesom før udstødende frygtelige Skrig. De begyndte at
antaste nogle af de ledende Ældster og erklærede, at det var deres
Hensigt at piske dem med fra 50 til 500 Slag hver, ødelægge deres
Huse, fordærve deres Afgrøde osv. Flere af Brødrene tilbøde sig selv
som Løsepenge for Kirken, villige til at hudflettes eller dø, hvis dette
kunde stille Pøbelens Vrede imod Menigheden; men deres Fjender
forsikrede dem om, at hver Mand, Kvinde og Barn vilde blive pisket
og slaaet, indtil de alle vare uddrevne af Countiet, og erklærede, at
enten maatte de eller »Mormonerne« forlade Countiet, eller ogsaa
maatte en af Parterne dø.
Paavirkede af Guds Aand og for at spare Tid og Blodsudgydelse
sluttede Ældsterne en Overenskomst med Pøbelen, ifølge hvilken de
Hellige skulde forlade Countiet inden næstfølgende 1ste April,
hvorefter Pøbelen spredtes ad for en Tid.
Imidlertid gav denne Overenskomst Brødrene Lejlighed til at søge
Raad fra Joseph og Præsidentskabet i Kirtland, og de afsendte Oliver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
