Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
67 JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB
Cowdery som specielt Sendebud til nævnte Sted, hvor til han som
allerede meddelt ankom i Begyndelsen af September.
Strax derpaa afrejste Orson Hyde og John Gould paa
Præsidentskabets Vegne til Jackson County med Instruxer til de Hellige i
deres ulykkelige Stilling. En Adresse blev affattet og ved Ældsterne
William W. Phelps og Orson Hvde overrakt Statens Guvernør, Daniel
Dunklin, som boede i Jefferson City. I denne Adresse, som var
undertegnet af næsten alle de Hellige i Jackson County, bleve deres
daværende Stilling og de Optøjer, der havde fundet Sted, tydeligt
skildrede, og denne øverste Embedsmand i Staten blev anmodet om at
lade de Hellige faa Oprejsning for de lidte Krænkelser etc.
Guvernøren svarede, at Statens General-Advokat var fraværende, men saa
snart han kom tilbage, vilde han give skriftligt Svar. Derefter rejste
Brødrene tilbage til Independence.
I Slutningen af Oktober modtoge de Guvernørens Svar af 19de s. M.,
hvori han lovede at ville gjøre Alt, hvad der stod i hans Magt, for
at de Hellige kunde nyde samme Rettigheder som andre Borgere,
men raadede dem først til at henvende sig til de underordnede
Domstole om Oprejsning.
I Tillid til denne Svarskrivelse begyndte de Hellige, der siden
Optøjerne i Juli Maaned havde været ledige, at optage deres vanlige
Beskjæftigelse; de søgte først at udbedre den lidte Skade ved at
sætte deres Huse, Haver og andre Ting i Orden igjen, og bleve derpaa
enige med fire Sagførere, d’Hrr. Wood, Reese, Doniphan og Atchison,
om at føre deres Sager i Retten; men i Stedet for at erholde
Oprejsning for de allerede skete Forurettelser forøgedes deres
Gjen-vordigheder; thi Pøbelen rejste sig atter med fordoblet Raseri, fast
bestemt paa at drive de Hellige ud af Countiet.
Torsdag Aften den 31te Oktober fik de Hellige i Zion
tilstrækkeligt Bevis paa, at intet Pant, skriftligt eller mundtligt, længer var
til at stole paa; denne Aften gik nemlig mellem 40 og 50 Personer,
hvoraf mange vare bevæbnede med Geværer, frem imod en Gren af
Menigheden vesten for Big Blue-Floden, og reve Taget af og sløjfede
tildels ti Vaaningshuse. De grebe derpaa en Del af Brødrene, hvem
de paa en brutal og barbarisk Maade sloge og mishandlede under
Skrig og Raab af Kvinder og Børn, som derpaa under Pøbelens
græsselige Trusler flygtede ud i Ørken. De af Brødrene, der kunde
undslippe, flygtede for at redde Livet, medens de, der vare hindrede i
at undfly, maatte blive tilbage og bleve stenede og slaaede med
Geværkolber osv.
Dagen efter, den 1ste November, kom Kvinder og Børn frem fra
deres skjulte Tilflugtssteder for med hjerteskjærende Angest at se
det Ødelæggelsesværk, som den samvittighedsløse Pøbelhob i Løbet
af nogle Timer havde udført. Og ved Tanken om deres fortvivlede
Stilling naaede deres naturlige Angest sit Højdepunkt, thi husvilde
og ubeskyttede, som de vare af den borgerlige Lovs Arm, saa’ de
foran sig den barske Novembermaaned, der tydede paa en haard Vinters
Nærmelse. Pøbelens advarende Trusler om enhver »Mormons«
Uddrivelse af Countiet, samt de Manges Uformuenhed til at flytte paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
