Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78
JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB
skjellig Maade, men de frygtede ikke for deres Trusler og vare ikke
bange for at fortsætte deres Rejse; thi Gud den Almægtige var med
dem, og hans Engle gik foran dem. »Vi vidste,« sagde Joseph, »at
Engle vare med os, thi vi saa’ dem.«
Under deres Rejse kom Brødrene i Lejren tidt i Berøring med
Slanger, hvoraf mange vare meget giftige, men Joseph formanede
Brødrene til paa Rejsen hverken at dræbe Slanger, Fugle eller nogen
anden Slags Dyr, medmindre Nødvendigheden krævede det, f. Ex. i
Tilfælde af Mangel eller Hungersnød. Og da nogle af Brødrene en
Gang vare i Færd med at opslaa Josephs Telt, fik de Øje paa tre
Klapperslanger, som de lige skulde til at dræbe, da Joseph kom
tilstede og forbød dem at gjøre dem nogen Fortræd. Derpaa fortalte
han dem, hvad der var rigtigt at gjøre under disse Omstændigheder.
Han spurgte dem, hvorledes Slangen nogensinde kunde tabe sin
Ondskab og Giftighed, naar Guds Tjenere udviste de samme Egenskaber
og førte Krig imod Slangen, naar som helst de saa’ den.
»Mennesket,« sagde han, »maa først selv blive uskadeligt, før det kan vente
at se den umælende Skabning blive det. Naar Mennesket bliver fri
for sine onde Tilbøjeligheder og ophører at ødelægge Dyreracen,
kunne Løven og Lammet leve sammen og et diende Barn stikke sin
Finger ind i en Basilisks Hule.«
En Dag blev en Broder i Lejren ved Navn Solomon Humphrey,
som var ældre end de fleste af Brødrene, meget træt paa Grund af
Rejsen og lagde sig ned i Græsset for at hvile sig, men faldt snart
i Søvn. Da han sov ind, havde han sin Hat i Haanden, og da han
atter vaagnede, saa’ han en Klapperslange ligge sammenrullet mellem
sig og Hatten, ikke over en Fod fra hans Hoved. I samme Øjeblik
kom nogle af Brødrene tilstede, som udbrød: »Det er en
Klapperslange, lad os dræbe den,« men Broder Humphrey sagde: »Nej, jeg
vil beskytte den; gjør den ingen Fortræd, thi den og jeg har havt
en blid Slummer sammen.« Slangen havde ingen Skade gjort ham,
og idet de kom Josephs Ord ihu, lode de den uskadt liste sig hort.
Da Lejren den 2den Juni ankom i Nærheden af Illinois-Floden,
opdagede de en stor Høj, paa hvis Top de fandt nogle Stene, som
efter den Maade, hvorpaa de laa, havde Udseende af tre Altere, det
ene bygget over det andet efter gammel Stil. De begyndte strax at
grave i Højen, og i omtrent en Fods Dybde under Overfladen stødte
de paa en Mands Skelet. Imellem dets Ribben fandt de Spidsen af
en lamanitisk Pil, som øjensynlig havde voldt Mandens Død. Medens
de stode og betragtede denne, blev ved Herrens Aand et S}m om
det Forbigangne opladt for Josephs Forstand, og det blev ham
betydet, at den Person, hvis Skelet de havde set, var en hvid Lamanit
— en stor, sværbygget Mand og en Guds Mand. Hans Navn var
Zelph, og han havde været en Kriger og Høvedsmand under den
store Profet Onandagus, der var bekjendt fra Havet i Øst til
Klippebjergene. Den Forbandelse, der var kommen over Lamaniterne paa
Grund af deres Fædres Overtrædelse, var ganske eller i det mindste
tildels borttagen fra Zelph. Et af hans Laarben var bleven brækket
i Krig ved en Sten fra en Slynge nogle Aar før hans Død, og han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
