- Project Runeberg -  Joseph Smiths Levnetsløb /
79

(1904) Author: Andrew Jenson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

79 JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB



var siden bleven dræbt med den Pil, som fandtes mellem hans
Ribben, i en Træfning under den sidste store Krig mellem Lamaniterne
og Nephiterne. — Hvor langt mere tilfredsstillende er det ikke at
have Herrens Ord om en saadan Gjenstand end tusinde Menneskers
Gisninger! Joseph og Brødrene erholdt denne Mands Historie ved
Aabenbaring; følgelig var der ikke nogen Tvivl eller Formodning
desangaaende.

Omtrent en halv Dags Rejse fra dette Sted stod Joseph op paa
et Vognhjul og kaldte Lejrens Folk sammen. Han var tidligere
bleven ledet til at advare dem og følte sig atter paavirket til at
profetere til dem. Efter at have givet dem mange gode Raad og
formanet dem til Trofasthed og Ydmyghed, fortalte han Brødrene, at
Herren havde aabenbaret til ham, at en Plage vilde komme over
Lejren paa Grund af de trættekjære og uregjerlige Aander, som viste
sig iblandt dem; dog hvis de vilde omvende sig og ydmyge sig for
Herren, kunde Plagen, sagde han, tildels blive bortvendt; »men saa
sandt som Herren lever,« tilføjede han, »ville de komme til at lide,
fordi de give efter for deres ustyrlige Sindelag«. Det vil senere af
Fortællingens Løb ses, hvorledes hans Ord ved denne Lejlighed paa
det Bogstaveligste bleve opfyldte. For imidlertid at vise, hvor
smaa-lige nogle af Brødrenes Følelser vare, ville vi anføre en lille
Tildragelse, som ved en vis Lejlighed fandt Sted i Lejren.

Proviantmesteren havde en Gang indkjøbt 25 Gallon Honning og
et Dusin Skinker, som vare tilberedte efter Vestens Vis, men da der
ikke var Skinker nok til at forsyne de forskjellige Kompagnier i
Lejren med een hver, blev Josephs Kompagni enigt om at undvære
sin Andel. De lavede derpaa, saa godt de kunde, deres Aftensmad,
der bestod af Grød og Honning, men i deres trætte Tilstand var
denne Føde utilstrækkelig til at stille deres Hunger. Netop som de
vare færdige med at spise, bleve næsten sex af Skinkerne kastede
hen foran Teltets Dør, og de Personer, som bragte dem, raabte i
Vrede: »Vi ville ikke spise raaddent, urenligt og ildelugtende Kjød.«
Joseph lod en af Skinkerne tillave, og da baade han og Selskabet
fandt, at den smagte fortræffeligt, nøde de et godt Maaltid.

Den 4de Juni naaede Lejren Missisippi-Floden; uagtet Indbyggerne
paa dette Sted truede dem med, at de ikke skulde komme over paa
den anden Side af Floden, kom de dog alle lykkelig og vel over
efter to Dages Forløb og lejrede sig den 7de i en Lund i Monroe
County, Missouri. Her fandtes en Gren af Kirken ved Navn
Salt-Flodens Menighed, af hvis Medlemmer nogle forenede sig med Lejren,
og da et Kompagni Frivillige, som Josephs Broder Hyrum og Lyman
Wight havde samlet i Michigan, forenede sig med dem, udgjorde
hele Lejren paa den Tid 205 Mand med 25 Vogne, hver forspændt
med to eller tre Heste. Lejren blev nu omorganiseret og Joseph igjen
anerkjendt som Øverstkommanderende og Lyman Wight som
General, ligesom en Livvagt paa tyve Mand blev oprettet med Hyrum
Smith som Kaptejn.

Omtrent tre Dage efter, at de havde forladt Salt-Floden, mødte
Lejren Ældsterne Orson Hyde og Parley P. Pratt, hvilke Joseph

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:26:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jalevsmith/0095.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free