- Project Runeberg -  Joseph Smiths Levnetsløb /
126

(1904) Author: Andrew Jenson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

126

£ JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB 126

Daviess County, en længere Skrivelse til Guvernør Boggs, hvori han
underrettede ham om, at »han havde udstedt en Arrestordre imod
Alanson Ripley, George A. Smith og Flere for at have anfaldet og
truet Adam Black den 8de August sidstleden«, og at Embedsmanden
med en Vagt, bestaaende af 10 Mand, der skulde udføre Ordren,
med Magt blev tvungen til at forlade Byen, hvor Paagjældende
antoges at opholde sig. »Mormonerne,« sagde han fremdeles, »vare saa
vel bevæbnede og talrige i Countierne Caldwell og Daviess, at den
udøvende Magt i disse Countier var altfor magtesløs til at kunne
iværksætte en Arrestordre mod nogen af »Mormonerne«, som tillige
behandlede Landets Love med den dybeste Foragt.«

Saa snart Guvernør Boggs havde modtaget dette Brev, udstedte
han eç Ordre til General David R. Atchison om at lade et
tilstrækkeligt Antal af Tropperne under hans Kommando holde sig rede til
at hjælpe de civile Authoriteter i Daviess County at »udøve alle
Arrestordrer og andre Embedsforretninger, og først og fremmest være
den Embedsmand behjælpelig, som havde det Hverv at udføre den
af Fredsdommer William Dryden den 27de August mod Alanson
Ripley, George A. Smith og Flere udstedte Arrestordre og bringe
Paagjældende for Domstolen«. Denne foragtelige Fredsdommer kunde
ved sine Løgne bevæge Guvernøren til øjeblikkelig Handling, medens
han slet intet Hensyn tog til Hundreder af Helliges indstændige
Bønner om Beskyttelse og Retfærdighed.

En Troppeaf deling, bestaaende af hen ved 1000 Mand under
General-Major David R. Atchisons Kommando, var snart undervejs til
Daviess County og lejrede sig ved Ankomsten did imellem de
to-Byer Millport og Adam-ondi-Ahman. Paa sidstnævnte Sted havde de
Hellige fra de omliggende Egne samlet sig til Selvforsvar imod
Pøbelen og havde i dette Øjemed stillet sig under Oberst Wights
Kommando.

Da Militsens Generaler besøgte Pøbellejren i Millport, fortalte man
dem, at disse lovløse Banditer havde samlet sig der til Selvforsvar.
Indbyggerne i Daviess County vare blevne truede af »Mormonerne«,
og de vare nu komne for at hjælpe og forsvare dem. Saadanne vare
de Løgne, som de søgte at binde Folket paa Ærmet for derved at
retfærdiggjøre deres egen ulovlige Fremgangsmaade, men ved selv at
aflægge et Besøg i de Helliges Lejr kom Generalerne snart til
Kundskab om, at det forholdt sig anderledes. Saaledes siger General Parks
i sin Skrivelse til Guvernøren fra Daviess County den 25de Sept., at
»hvad end Mormonernes Hensigt har været, før vi kom her til, have
de siden vor Ankomst ikke viist nogen Tilbøjelighed til at modsætte
sig Lovene eller tilkjendegivet noget fjendtligt Sindelag. Der har
hersket saa megen Fordom og Overdrivelse angaaende denne Sag, at jeg
fandt Tingene aldeles forskjellige fra, hvad jeg havde ventet. Da vi
ankom her til, saa’ vi en stor Skare Mænd fra de tilstødende
Countier, bevæbnede og paa aaben Mark; efter hvad jeg erfarede, var det
deres Hensigt at hjælpe Folket i dette County mod Mormonerne,,
uden at de retmæssige Authoriteter havde opfordret dem dertil.

Efterskrift. — Siden jeg skrev Ovenstaaende, har jeg modtaget

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:26:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jalevsmith/0142.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free