Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
£ JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB
127
Underretning om, at hvis Komiteen ikke kan enes, have Mændene
fra Daviess County besluttet at drive Mormonerne ud med Krudt og
Kugler.«
General Atchison, som omtrent samtidig tilskrev Guvernør Boggs,
sagde: »Sagerne staa ikke saa galt i det County, som Rygtet
fremstiller, og, støttet paa edelige Vidnesbyrd, nærer jeg i Sandhed ingen
Tvivl om, at Deres Excellence er bleven ført bag Lyset af
rænkefulde eller halvforrykte Menneskers overdrevne Beretninger. Jeg har
bragt i Erfaring, at der er ingen Grund til Frygt, hvad Mormonerne
angaar.«
De frygteligste Historier fortaltes om de Hellige. De vare ifølge
deres Fjenders Udsagn et forfærdeligt Folk; disse Løgne vare saa
ofte blevne gjentagne af Pøbelen, at de tilsidst selv begyndte at tro
paa dem; men i Stedet for at Pøbelen i Virkeligheden havde nogen
Aarsag til Frygt, var netop det Modsatte Tilfældet. De Hellige vare
faa i Antal og næsten forsvarsløse, medens deres Fjender vare talrige
og vel bevæbnede og, hvad værre var, uden mindste Barmhjertighed.
En ganske morsom lille Historie, der vil tjene til Belysning af
den Frygt, som Missourianerne i de Dage nærede for de Hellige,
fortælles om en ung Officer, der tjente som Adjutant hos General
Do-niphan. Paa et Besøg til Far West tog Generalen sin Adjutant med
sig og opslog sin Bopæl hos Profeten. Da de om Aftenen trak sig
tilbage for at begive sig tilsengs, fik de anvist et Værelse med to
Senge, af hvilke Generalen benyttede den ene og hans Adjutant den
anden. Men da Lyset blev slukket, syntes paa en Gang alle de
Ræd-selshistorier, den unge Adjutant havde hørt fortælle om
»Mormonerne«, pludselig at dukke op i hans let bevægelige Fantasi, og han
blev saa forskrækket, at han var glad ved at slippe ud af sin Seng
og liste sig hen i Generalens! Officerer have i Almindelighed Ord for
gjerne at ville anses for modige, men i dette Tilfælde syntes den
unge Officers Frygt at være større end hans Mod.
I Slutningen af September Maaned blev ovennævnte Armee opløst,
og Alt, hvad den havde udrettet, var, at den spredte Pøbelen til
andre Egne, hvor den paany gjentog sine Voldsgjerninger.
I store Hobe samlede Pøbelen sig derpaa omkring de Witt i
Carroll County, hvor de Hellige efter Evne rustede sig til Selvforsvar.
Lidt efter lidt havde Pøbelen imidlertid fuldstændig omringet Byen,
og da som Følge heraf al Tilførsel af Levnetsmidler etc. blev
standset, begyndte Indbyggerne snart at lide Mangel, og det tilsidst i saa
høj en Grad, at flere af de Hellige bogstavelig døde af Hunger.
Medens Forholdene vare saaledes i De Witt, hændte det sig, at General
Samuel D. Lucas, tidligere Pøbelleder mod de Hellige i Jackson
County, sejlede nedad Floden forbi De Witt, og for at vise,
hvorledes Brandfakler og Dødspile bleve udslyngede igjennem Staten, og
det endog af højtstaaende Mænd, som under Ed vare forpligtede til
at overholde den offentlige Fred, ville vi anføre følgende Skrivelse
fra nævnte General til Guvernør Boggs, dateret Boonville, Missouri,
den 4de Okt. 1838:
»Kjære Herre! Da vi forleden Mandag passerede ned ad Missouri-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
