Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
£ JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB
149
vare i Færd med at nedrive Huse, bortrive Familier og ødelægge og
plyndre Gods, satte nogle af jer Godtfolk en Kugle gjennem min
Søns Liv, en anden gjennem min Skrivers Arm, medens en tredie
gjennemborede min Skjortekrave og mærkede min Hals. Ingen Dadel,
mine Herrer, vi fortjente det. Og lad en Hob Mænd behandle mig,
som eders Samfund er bleven behandlet, og Pokker skal vide, om
jeg ikke vil kæmpe til det Yderste. Det blev gjentagne Gange
hemmelig tilhvisket os af de andre Officerer og Tropper, at vi skulde
hænge eder paa det første Træ, vi kom til paa Vejen til
Independence. Men jeg vil være fordømt, om Nogen skal gjøre eder Fortræd.
Vi have kun isinde at fremvise eder i Independence, lade Folket
tage eder i Øjesyn og se, hvilke forbandet pæne Fyre I ere; men
mere særlig for at holde eder borte fra den fordømte gamle Taabe
General Clark og hans Tropper fra Landet dernede, som ere saa fulde
af Løgn og Fordomme, at de vilde skyde eder ned i et Øjeblik.«
Saadan var Beskaffenheden af General Wilsons Samtale med sine
Fanger. Det var nu tilvisse indlysende, at han var stolt over sit Bytte
og var højst begejstret over at have den Ære at vende tilbage i
Triumf til Independence med sine Fanger, hvem hans Overtro havde
ophøjet til noget mere end almindelige Boi gere — noget Stort eller
Overnaturligt og vel værd offentlig Fremvisning.
Da vi brøde op og begyndte vor Marseh om Morgenen den 3die
Nov., tiltalte Joseph mig og de andre Fanger i en sagte, men oprømt
og fornøjet Tone, og sagde: »Værer ved godt Mod, Brødre; Herrens
Ord kom til mig i Nat, at vort Liv skulde skjænkes os, og at hvad
som helst vi end maatte lide under vort Fangenskab, skulde ingen
af os miste Livet.« Om denne Profeti bærer jeg Vidnesbyrd i
Herrens Navn, at uagtet den udtaltes i Løndom, blev den opfyldt for
hele Verden, og den mirakuløse Maade, hvorpaa enhver af os %kom
fri, er altfor bekjendt til at behøve mit Vidnesbyrd.
Hen paa Eftermiddagen ankom vi til Missouri-Floden, der adskilte
os fra Jackson County. Her gjorde Brigaden Holdt, medens vi selv
bleve førte til et Gjæstgiversted, hvor det blev os tilladt at barbere
os, skifte Linned og indtage en Del Forfriskninger. Saa snart dette
var gjort, bleve vi i al Hast transporterede til Færgestedet og saa
hurtigt som mulig satte over Floden forud for Tropperne. Denne
Bevægelse blev os snart forklaret. Sandheden var, at General Clark nu
var ankommen i Nærheden af Handlingens Skueplads, og havde sendt
et Expresbud for at tage os fra General Wilson og hindre os fra at
gaa til Jackson County, idet begge Armeer vare Medbejlere om Æren
af at besidde de vidunderlige eller efter deres Mening kongelige Fanger.
Clark og hans Tropper, som ikke vare ankomne til Staden Far
West før efter vor Afrejse, vare nysgjerrige efter at se de besynderlige
Mænd, om hvem det var bleven fortalt, at de havde vendt op og
ned paa Verden, og de ønskede at komme i Besiddelse af et saa
vidunderligt Sejersbytte eller selv blive i Stand til at bibringe dem
Dødsstødet. Paa den anden Side havde Wilson og hans Brigade
besluttet at forevise os paa Independences Gader som et synligt Tegn
paa deres egne Bedrifter. Det var altsaa Aarsagen, hvorfor de nægtede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
