Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150
£ JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB 150
at overgive os til General Clark og sendte os afsted saa hurtigt som
mulig i Forvejen. Efter derpaa at have marscheret omtrent en Mil,
sloge vi Lejr for Natten med omtrent 30 Soldater til vor Bevogtning.
Resten sattes først over Dagen efter.
Næste Morgen, som var en Søndag, besøgte flere af de
omkringboende Borgere os. En af deres Damer kom hen til os og spurgte
troskyldigt Soldaterne, hvem af Fangerne der var den Gud,
»Mormonerne« tilbade. En af Vagten pegede paa Joseph med et
betydningsfuldt Smil og sagde: »Det er ham der!« Damen henvendte sig derpaa
til Joseph og spurgte, om han udgav sig for at være Gud og Frelseren.
Smil ikke, kjære Læser, over disse stakkels enfoldige Menneskers
Uvidenhed, som paa Grund af en fordærvet Presses og Prædikestols
Anstrengelser vare holdte i Uvidenhed og bragte til at tro enhver
mulig Urimelighed med Hensyn til de Helliges Kirke. Joseph svarede,
at han ikke udgav sig for Andet end et Menneske og en
Salig-gjørelsens Forkynder, udsendt af Jesus Kristus for at prædike
Evangeliet. Efter at have udtrykt sin Overraskelse herover, begyndte Damen
at udspørge om den særlige Beskaffenhed af det Evangelium, som
han og hans Kirke lærte. De Besøgende og Soldaterne begyndte nu
at samle sig omkring os, og Joseph holdt en Tale til dem, hvori
han fremsatte Læren om Tro paa Jesum Kristum, Omvendelse og
Daab til Syndsforladelse og den Helligaands Gave ved
Haandspaa-læggelse og Bøn i Jesu Navn.
Alle syntes forbausede, og Damen gik bort med Taarer i Øjnene,
prisede Gud for Sandheden og bad højt, at Herren vilde velsigne og
befri Fangerne.«
Saaledes opfyldtes en Profeti, som Joseph nogle Maaneder i
Forvejen havde udtalt offentlig, nemlig, at en Tale skulde blive holdt i
Jackson County af en af Kirkens Ældster før Udgangen af Aaret
1838.’ De, som den Gang hørte denne Profeti, kunde ikke forstaa,
hvorledes den vilde blive opfyldt, da Forbitrelsen imod de Hellige i hint
County var saa stor, at hvis en Ældste havde forsøgt at prædike der,
vilde han uden Tvivl være bleven dræbt. Ældste Pratt vedbliver:
»Kl. 10 var hele Brigaden sat over Floden og ankom snart til
det Sted, hvor vi lejrede os. Vi bleve derpaa førte videre i vore
Vogne, medens Soldaterne dannede en For- og Bagtrop, hvilket gav
det Hele et krigersk Udseende. Idet vi skrede frem gjennem de
forskjellige Settlementer, strømmede Hundreder af Mænd, Kvinder og
Børn til for at se os. General Wilson standsede ofte den hele
Brigade for at faa Lejlighed til at forestille os for Befolkningen, og
udpegede hver af os ved Navn. Mange trykkede vor Haand, og hos
Damerne i det mindste syntes der at være en Følelse af menneskelig
Medlidenhed og Sympathi.
Paa denne Maade droge vi fremad, indtil vi ankom til
Independence. Det var nu noget over Middag, og Regnen strømmede ned i
Mængde, men desuagtet havde Hundreder af Mennesker samlet sig
for at se Processionen og os, idet vi under militær Triumf og med
Musik bleve førte gjennem de fornemste Gader.«
Efter at denne Ceremoni var forbi, førtes Fangerne ind i et tomt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>