Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
£ JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB 214
af Templet og det Aaronske Præstedømme Hjørnestenene paa
Vestsiden.«
Dagen efter, den 7de April, afholdtes en General-Konference i
Nauvoo, for hvilken en Rapport fra det Første Præsidentskab blev oplæst,
hvori Værkets Fremgang i Europa ved de tolv Apostles nidkjære
Bestræbelser og Evangeliets hurtige Udbredelse i de Forenede Stater
fremsattes. Konferencens Opmærksomhed henlededes ogsaa paa
Templets Opførelse, og de Helliges Flid og Nidkjærhed i denne Retning
i Nauvoo blev fremholdt som et følgeværdigt Exempel for deres
Søskende i andre Dele af Landet. En Komite blev derpaa beskikket
til at opføre et andet Hus til Herrens Navn, »og lad det Huses
Navn kaldes Nauvoo-Hus,« siger Herren, »og lad det være en
behagelig Bolig for Mennesker og et Hvilested for den trætte Vandrer,
at han kan betragte Zions Herlighed og Herligheden af denne Zions
Hjørnesten, og at han ogsaa kan faa Raad af dem, som jeg har sat
til at være berømte Planter og som Vægtere paa dens Mure«.
(Pagtens Bog, 124:60, 61.)
Den 8de April blev Lyman Wight udnævnt til en af de tolv
Apostle i Stedet for Ældste David W. Patten, som blev dræbt i
Missouri. Da Vejret var saa ugunstigt for Afholdelsen af
Forsamlinger, underrettede Joseph Konferencen om, at megen Undervisning,
som ellers vilde være bleven meddelt, paa Grund heraf maatte
opsættes til senere.
Den 24de Maj skrev Joseph en kort Epistel, hvori han opfordrede
de Hellige, som boede udenfor Hancock County, til at gjøre sig rede
og flytte ind i nævnte County uden Ophold. Han ønskede nemlig
at se Folkets Energi og Styrke samlet for desto hurtigere at kunne
iværksætte Opførelsen af Templet og andre Bygninger. Ligeledes
ønskede han, det skulde forstaas, at alle andre Staver end de, der
vare oprettede i Hancock County, Illinois, og Lee County, Iowa,
skulde betragtes som ophævede.
I Begyndelsen af Juni ledsagede Joseph sin Broder Hyrum og
William Law til Quincy paa deres Mission til de østlige Stater, og aflagde
under sit Ophold her Guvernør Carlin et Besøg. Han blev modtagen
med megen Venlighed og Forekommenhed, og der var ikke Tale om
nogen Arrestation. Men nogle faa Timer efter, at han havde forladt
Guvernørens Bolig, sendte han (Guvernøren) Thomas King, Sherif!
for Adams County, Thomas Jasper, Konstabel i Quincy, og flere
Andre tilligemed en Embedsmand fra Missouri for at arrestere ham
(Joseph) og overgive ham til Authoriteterne i Missouri. Den 5te Juni
indhentede disse Mænd Joseph ved Bear-Bækken, omtrent 28 Mile
syd for Nauvoo, hvor han paa sin Hjemrejse var taget ind paa et
Hotel. Ved hans Arrestation viste den nævnte Embedsmand fra
Missouri sig saa brutal, at nogle af de Mænd, som vare med for at
hjælpe ham, ligefrem nægtede at ville have Noget med ham at
bestille og rejste hjem. Joseph vendte derefter tilbage til Quincy, hvor
han erholdt en foreløbig Løsladelsesordre fra Assistenten i
Kanslerretten, Charles A. Warren, Esq.; og Højesteretsdommer Stephen A.
Douglas, som tilfældigvis kom til Quincy samme Aften, besluttede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>