Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172 £ JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB
215
at forhøre ham paa den foreløbige Løsladelsesordre den næstfølgende
Tirsdag i Monmouth, Warren County, hvor Retten agtede at afholde
sine Møder. Den 6te begav Joseph sig under Embedsmændenes
Bevogtning paa Hjemvejen til Nauvoo. Imidlertid var Sheriff King
pludselig bleven syg, og Joseph plejede og opvartede ham paa det
Bedste, for at han kunde blive i Stand til at ledsage ham til
Monmouth. Tidligt om Morgenen den 7de forlod derpaa Joseph,
Embedsmændene og et stort Antal Brødre Nauvoo og ankom Dagen efter til
Monmouth, 75 Mile borte, hvor der herskede betydelig Bevægelse
blandt Indbyggerne, som vare meget nysgjerrige efter at »se Profeten«
og forventede at se ham i Lænker. Sheriff King, hvis Helbred nu
var noget bedre, havde megen Vanskelighed med at forsvare ham
mod Pøbelen, der var stimlet sammen. Retten blev snart nedsat, og
-en af Josephs Sagførere foreslog, at hans Sag strax skulde behandles,
men Statsadvokaten gjorde Indvendinger og sagde, at han ikke havde
havt tilstrækkelig Varsel og var som saadan ikke forberedt. Efter
Overenskomst blev Forhøret derpaa udsat til næste Dag.
Tidlig næste Morgen var Raadhuset opfyldt af Tilhørere, som gjerne
vilde overvære Forhøret. Alle Prokuratorerne paa Anklagesiden med
Undtagelse af to, nemlig d’Hrr. Knowlton og Jennings, holdt sig til
Sagen og opførte sig som Gentlemen; men disse to Herrer gjorde
ogsaa Alt, hvad de kunde, for at ophidse Offentligheden og opflamme
Indvaanernes Had imod Joseph og hans Religion. En ung Lovkyndig
fra Missouri stillede sig som Frivillig paa Anklagesiden og gjorde
sit Bedste for at bevise ham skyldig, men han havde ikke talet
længe, før han blev syg, bad om Undskyldning og forlod Huset.
Efter kort Tids Forløb kom han tilbage og bad, om han maatte
slutte sine Bemærkninger, hvilket blev ham tilstaaet. I Løbet af sin
Tale brugte denne Mand saadanne Udtryk, at Dommeren gjentagne
Gange maatte irettesætte ham. Josephs Sagførere stode derpaa frem
og forsvarede hans Sag med Ære. I Særdeleshed talede Hr. O. H.
Browning, senere Medlem af Præsident Jacksons Kabinet, meget
slaaende, og fremkaldte hyppig Taarer i de Forsamledes Øjne ved
sit rørende Foredrag. Saaledes ytrede han ved Slutningen af sine
Bemærkninger: »Store Gud! har jeg ikke set det? Jo, mine egne
Øjne have set de blodige Spor af uskyldige Kvinder og Børn i den
kolde Vinter, som have rejst Hundreder af Mile gjennem Frost og
Sne for at søge et Tilflugtssted mod deres barbariske Forfølgere.
Det var et rædselsfuldt Skue, nok til at opvække Medfølelse i et
Stenhjerte; skal denne ulykkelige Mand, som de i deres Raseri have
udpeget som Offer, fordrives til et saa barbarisk Land, og Ingen
vove at hellige sig Retfærdighedens Sag? Hvis der ingen Anden var
under Himmelen, som vilde opløfte sin Røst i denne Sag, vilde jeg
med Glæde staa alene og udaande mit sidste Suk til Forsvar for en
undertrykket amerikansk Borger.«
Næste Dag, den 10de Juni, afgav Dommer Douglas sin Kjendelse
i Sagen; den lød paa Josephs Frikjendelse, og var altsaa en ny Sejr
for ham og de Helliges Sag. Samme Dags Eftermiddag begav han
sig paa Hjemvejen tilligemed sit Følge, som bestod af omtrent 60
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
