Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
£ JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB 236
efter den samme Lov, saaledes dømmer Himmelens Gud »efter
Gjer-ningerne gjorte i Kjødet«.
At sige, at Hedningerne skulle blive fordømte, fordi de ikke tro
Evangeliet, vilde være urimeligt, og at sige, at Jøderne skulle
fordømmes, fordi de ikke tro paa Jesus, vilde være ligesaa urimeligt;
thi »hvorledes skulle de tro paa den, om hvem de ikke have hørt?
men hvorledes skulle de høre, uden at der er Nogen, som prædiker?
men hvorledes skal Nogen prædike, dersom de ikke blive udsendte?«
(Rom. 10: 14, 15.) Følgelig ere hverken Jøderne eller Hedningerne
strafskyldige, fordi de forkaste Sektismens modstridende Meninger,
ej heller fordi de forkaste hvilket som helst andet Vidnesbyrd, uden
det, der er sendt af Gud; thi ligesaa lidt som Nogen kan prædike
uden at være udsendt, ligesaa lidt kan Høreren tro, uden han hører
Nogen, som er sendt, og kan ikke blive fordømt for det, han ikke
har hørt, og da han saaledes er uden Lov, vil han vorde dømt uden
Lov.
Naar vi tale om Velsignelserne, der henhøre til Evangeliet, og om
Følgerne af Ulydighed mod sammes Forskrifter, bliver det
Spørgsmaal ofte rettet til os: Hvorledes gaar det saa vore Forfædre? Ville
de alle blive fordømte for ikke at have adlydt Evangeliet, naar de
aldrig have hørt det? Aldeles ikke; men de ville have det samme
Privilegium, som vi her nyde, formedelst det evige Præstedømme,
hvilket ikke blot administrerer paa Jorden, men ogsaa i Himmelen
og alle den store Jehovas Husholdninger. Af denne Grund ville de
Personer, som Esaias omtaler, blive besøgte af dem, som holde
Præstedømmet, og komme ud af deres Fængsel efter det samme
Princip, som de, der vare gjenstridige i Noæ Dage, bleve besøgte af
vor Frelser (der havde det evige, Melkisedekske Præstedømme, hvilken
prædikede Evangeliet for dem i Fængslet! Og for at de kunde
efterkomme alle Evangeliets Fordringer, maatte deres levende Venner lade
sig døbe for dem og saaledes opfylde Guds Bud, der lyder: »Uden
Nogen bliver født af Vand og Aand, kan han ikke indkomme i Guds
Rige.« (Joh. 3:5.) De bleve naturligvis ikke døbte for sig selv, men
for deres Døde.
Krysostomus siger, at Marcioniterne praktiserede Daab for deres
Døde. Efter at en Katekumen var død, lagde et levende Menneske
sig under den Afdødes Seng; derpaa nærmede de sig Sengen og
spurgte den Døde, om han vilde annamme Daab, og da han intet
Svar gav, svarede den Anden for ham. og sagde, at han vilde døbes
i hans Sted; og saaledes døbte de den Levende for den Døde.
Kirken var naturligvis falden paa den Tid og Fremgangsmaaden
vel heller ikke den rigtige; men denne Gjenstand er tydeligt nok
omtalt i Skriften, thi Paulus siger med Hensyn til denne
Læresætning: »Hvad monne de ellers gjøre, som døbes for de Døde, dersom
de Døde aldeles ikke oprejses? hvi døbes de da for de Døde?« (1
Kor. 15: 29.) Derfor var det, at saa stort et Ansvar hvilede paa den
Slægt, i hvilken vor Frelser levede, »thi,« siger han, »alt det
retfærdige Blod skal komme over eder, som er udgydt paa Jorden, fra
den retfærdige Abels Blod indtil Sakarias, Barakias’s Søns Blod,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
