Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
£ JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB 256
gaa over til en blødere og behageligere Tonart og udøse mit Hjertes
Følelser. Jeg haaber, at det Værk, som De med saa megen
Frimodighed kæmper for, gaar frem i Amerika med den faste og sikre Gang,
som er saa ejendommelig for Jehovas Gjerning. Fjenderne, vi have
at bekæmpe, ere rænkefulde, talrige og mægtige. Deres -Leder
indblæser dem sin egen Aand og forener dem med stærke Baand med
de talrige Hærskarer af udødelige Fornuftvæsener, som tidligere toges
tilfange af denne grumme Tyran, der ofrede dem paa Overtrædelsens,
Syndens og Lastens Alter. Maa vor himmelske Fader holde sin
beskyttende Arm udstrakt over Dem, forlene Dem sin almægtige Kraft
og altid holde Deres Hoved over Trængslernes fraadende Bølger,
gjennem hvilke Skjæbnen synes at have lagt deres Kurs. Jeg er
lykkelig i Nydelsen af det ophøjede Privilegium, som Himmelens
Naade alene har skjænket mig, at kunne i Forening med Dem
udføre en ringe Del ved Grundlæggelsen af Messiæ herlige Rige, som
i sin stadige Væxt er bestemt til at knuse og ødelægge alle andre
Riger og selv bestaa evindeligen. Den Ømhed og Velvillie, som aander
gjennem alle Deres Breve, er mig et Pant paa den Kjærlighed, som
store Aander og højmodige Hjerter altid føie for deres
Medskabninger. Den jævner den haarde og knudrede Sti, som Himmelen har
kaldet mig til at vandre paa; den er en Trøst i Trængslen, en Fryd
i Sorgen, og naar det svigtende Haabs mørke Skyer samle sig
truende over min Aands Horizont, adspreder den, ligesom en venlig Engel
fra Naadens Egne, det sorte Mulm, aftørrer Sorgens Taarer og gyder
Medfølelsens lægende Balsam i mit bekymrede og ængstede Hjerte.
Vær derfor forsikret om, Broder Joseph, at mine Bønner daglig
opstige til Himmelen fra det taknemmelige Hjertes Alter for Deres Vel,
og ikke alene for Deres, men for alle Zions lidende Sønner og Døtre,
hvis Ædelmodighed og Velvillie altid vil være en Prydelse for deres
Pande. Endskjønt jeg nu er langt fjernet fra eder og ligeledes fra
hende, som med mig har trodset Forfølgelsens bidende Storme, næres
dog endnu Haabet i dette Bryst — et Haab, som næsten er bleven
til Vished ved den urokkelige Tillid til den Anelse, som Guds Aand
midt under Midnattens Mørke indblæste i mit ængstelig spørgende
Hjerte — at mine Fødder atter skulle betræde Amerikas Grund, og
at jeg under dets bølgende Banner atter skal omfavne mine
dyrebare Venner.
Jeg har aldrig vidst, at jeg i Virkeligheden var en Amerikaner,
førend jeg en smuk Morgen spadserede langs Værftet i Rotterdam,
hvor mange Skibe flyde i Rhinens Vande. Pludselig flk jeg Øje
paa en bred Vimpel, som vajede paa halv Stang over Agterstavnen,
og da jeg saa’ Ørnen med udspredte Vinger prange paa Banneret,
under hvis Striber og Stjerner vore Fædre førtes til Triumf og Sejr,
følte jeg i mit Bryst Hjertets Banken; en Taarestrøm brød frem af
mine Øjne, og inden Fornuften flk Tid til at modne en Sætning,
udtalte min Mund uvilkaarlig følgende Ord: »Jeg er en Amerikaner!«
At se sit Flag i et fremmed Land, svævende over fremmede Vande,
fremkalder Følelser, som Ingen, uden de, der have erfaret det, kunne
fatte. Nu kan jeg sige, at jeg er en Amerikaner. Naar jeg er hjemme,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
