Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
314
.JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB,
Oberst Theodore Turley og Ældste Jedediah M. Grant vare
Overbringere af hans Brev til Guvernøren i Carthage. Da Guvernøren
havde gjennemlæst Brevet, indvilgede han i at sende en Posse som
Sikkerhedsvagt om Joseph under hans Rejse til Carthage. Men strax
efter kom en Sagfører ved Navn Skinner ind og holdt en meget
bitter Tale til ham om Joseph og de Hellige og blev heri assisteret
af Apostaten Wilson Law samt en Person ved Navn Joseph H.
Jackson, der havde gjort sig skyldig i næsten enhver tænkelig
Forbrydelse. Den let paavirkelige Guvernør forandrede pludselig Tone, blev
kold og umedgjørlig og tog endog tilsidst sit Løfte tilbage, idet han
undskyldte sig med, at det var en Ære, som ingen anden Borger
nød. Det blev heller ikke Brødrene tilladt at forblive Natten over i
Carthage, men de fik Befaling til at tage tilbage til Nauvoo samme
Aften og tilsige Joseph at møde Dagen efter i Carthage Kl. 10 uden
nogen Eskorte. Dersom han ikke indfandt sig til den Tid, vilde
Nauvoo og dens Indvaanere, baade Mænd, Kvinder og Børn uden
Forskjel, blive angrebne og tilintetgjorte.
Brødrene Turley og Grant begave sig øjeblikkelig paa Tilbagevejen,
men ankom først til Nauvoo den næste Dags Morgen Kl. 4, da
Hestene paa Grund af det lange Ridt vare blevne trætte. De
underrettede Joseph om den Ophidselse, som herskede i Carthage, men da
han havde lovet at tage der til og overgive sig i Myndighedernes
Hænder, var der nu Intet, som kunde rokke ham i hans Beslutning.
Om Morgenen den 24de begav Joseph, ledsaget af de 18 Brødre,
hvem Francis M. Higbee under Ed havde beskyldt for Pøbelopløb
ved Ødelæggelsen af »Xauvoo Expositor* s Presse, samt en Del andre
Brødre sig til Carthage. Da de vare ankomne til Templet, standsede
Joseph og saa’ med Beundring først paa selve Bygningen, dernæst
paa Staden og udbrød derpaa: »Dette er det elskeligste Sted og det
bedste Folk under Himmelen; lidet ane de de Prøver, der vente
dem.« Idet de passerede ud af Staden, aflagde han et Besøg hos
Daniel H. Wells, der ikke befandt sig ganske vel, og som den Gang
ikke var Medlem af Kirken; da han rakte ham Haanden til Afsked,
sagde han: »Hr. Wells, jeg ønsker, De vil have mig i Erindring og
ikke heller tænke, at jeg er den værste Mand i Verden.« Fire Mile
fra Carthage mødte de et Kompagni paa omtrent 200 bevæbnede
Mænd under Kaptejn Dunns Kommando. Da man fik Øje paa dem,
udbrød Joseph beroligende: »Bliv ikke bange, Brødre, thi de kunne
ikke være værre mod eder, end Sandhedens Fjender vare mod de
Hellige fordum; de kunne kun ihjelslaa Legemet.«
Dunn præsenterede Brødrene en Ordre fra Guvernøren paa alle
Statsvaabnene, som Nauvoo-Legionen var i Besiddelse af, hvilken
Joseph øjeblikkelig undertegnede; derpaa skrev han et Brev til
Guvernøren, hvori han anførte, at han havde truffet Kaptejn Dunn, havde
erfaret hans Ærinde og havde besluttet at vende tilbage med ham
til Nauvoo for at paase, at Afleveringen rigtig fandt Sted. Saa snart
dette var udført, var det hans Hensigt at følge med ham til
Carthage og underkaste sig Guvernørens nærmere Ordre. Han henvendte
sig derpaa til sit Rejseselskab og bemærkede koldblodigt: »Jeg gaar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>