Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
£ JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB
315
som et Lam til Slagterbænken, men jeg er rolig som en
Sommermorgen; min Samvittighed er ubesmittet for Gud og alle Mennesker.
Jeg skal dø uskyldig, og det skal end siges om mig: Han blev myrdet
med koldt Blod.«
Med en vis Uvillie afleverede Brødrene deres Vaaben. De vilde
naturligvis ikke modsætte sig Josephs Villie, men de betragtede dette
som en ny Snare. De vare blevne opfordrede til at aflevere deres
Vaaben i Far West, og de vidste, hvilke Følger det den Gang flk.
Hvem kunde vide, om ikke Følgerne vilde blive de samme nu?
Joseph red to Gange hjem for at sige sin Familie Farvel. Han saa’
meget alvorlig og tankefuld ud, medens et Udtryk af sjælelig Lidelse,
der tydelig stod at læse i hans Ansigt, syntes at angive, at han
vidste, han gik den visse Død imøde. Efter at have taget Afsked med
sin Familie og set Vaabnene blive afleverede, begav han sig atter
paa Vejen til Carthage. Da de vare komne i Nærheden af
Frimurerlogen, sagde han til de der forsamlede Brødre: »Mine Venner,
dersom jeg ikke kommer tilbage, da tager Vare paa eder selv; jeg gaar
som et Lam til Slagterbænken.« Da de havde naaet hans
Landejendom, gav han sig til at betragte den meget nøje og vendte sig, efter
at have passeret den, flere Gange om for at betragte den paany.
Dette bragte nogle af Brødrene til at gjøre visse Bemærkninger,
hvortil Joseph svarede: »Dersom nogen af eder havde en saadan
Ejendom, og han vidste, at han ikke oftere flk den at se, vilde han
ogsaa betragte den nøje for sidste Gang.«
Inden han og hans Selskab naaede Carthage, modtog han et Brev
fra hver af sine Sagførere, d’Hrr. Reid og Woods, hvori de
underrettede ham om, hvad de behøvede i Form af Vidnesbyrd. Woods
meddelte videre, at efter en Samtale at dømme, som han havde havt
med Guvernør Ford, kunde han med den største Sikkerhed stole paa
dennes Beskyttelse. Først henad Midnat ankom Joseph og hans
Selskab til Carthage. Idet de passerede forbi Torvet, hvor Tropperne
vare opstillede, udslyngede mange af disse, navnlig Carthage Greys,
en Mængde Forbandelser og Trusler mod dem og erklærede
aaben-lydt, at Joseph havde set Nauvoo for sidste Gang. Guvernøren, der
fra sit Vindue havde hørt Soldaternes vilde Tale, ståk Hovedet ud
af det aabne Vindue og sagde i en indsmigrende Tone: »Mine Herrer!
Jeg veed fuldt vel, hvor gjerne I ville se Hr. Smith, hvilket er
naturligt nok, men det er næsten for sent i Aften; jeg forsikrer eder
imidlertid, mine Herrer, at I i Morgen tidlig skulle faa ham at se,
thi da vil jeg lade Hr. Smith passere forbi Tropperne paa Torvet,
og med denne Forsikring ønsker jeg nu, at I stille og roligt begive
eder hjem.«
Paa samme Hotel, hvor Guvernør Ford opholdt sig, og hvor
Joseph og hans Venner vare tagne ind, var der ogsaa et Antal
Apostater indkvarteret. En af disse ved Navn John A. Hicks, der
tidligere havde været Præsident for Ældsternes Kvorum, fortalte Broder
Cyrus H. Wheelock, at det var bleven vedtaget af ham selv, Brødrene
Law, Higbee og Foster, Joseph H. Jackson og en Del Andre at
udgyde Josephs Blod, hvad enten han blev frikjendt af Loven eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
