Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
334
.JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB,
Evnen til at tale. Hendes to Døtre og de to unge Børn klyngede sig
fast, nogle om hendes Hals og nogle til Legemet, medens de faldt
knælende ned ved Siden af Liget og skrege højt i deres ordløse
Sorgs Vildhed.
Efter omtrent 10 Minutters Forløb kom Fru Emma Smith,
Profetens Hustru, igjen ind i Værelset imellem to Ledsagere i en halv
afmægtig Tilstand. Hun nærmede sig Hyrums Lig, og da jeg vidste,
at Fornemmelsen af at føie et koldt, dødt Legeme udøver en
beroligende Indflydelse paa de menneskelige Nerver, tog jeg hendes
Haand og lagde den paa Hyrums Pande, og strax vendte hendes
Styrke tilbage. Hun mumlede Noget i en lav Tone, som jeg ikke
kunde opfatte, hendes Øjne aabnede sig, og hun sagde til sine
Venner: »Nu kan jeg se ham; jeg er stærk nu.« Hun gik alene
hen til sin Mands Baare, knælede ned, lagde Hænderne om hans
Hals og sank ned ved hans Legeme. Pludselig brød hendes Sorg ud
i lydelige Klager, Suk, Stønnen og Ord. »Joseph, Joseph,« sagde
hun, »er du død? Have Snigmorderne skudt dig?« Hendes Børn, fire
i Antal, samlede sig rundt om deres grædende Moder og en myrdet
Faders døde Legeme, og Sorg, som Ord ikke kunne tolke, syntes at
overvælde den hele Gruppe. Hun vedblev at tale i en lav Tone, men
ingen af Ordene vare hørlige uden dem, jeg allerede har anført. * * *
Mængden skiltes ad ved Mørkets Frembrud, og næste Dag blev
det bestemt, at Folket skulde komme og se de to Brødres Lig. De
begyndte at samle sig tidlig om Morgenen, og i Staden, paa Floden
og det omliggende Land vrimlede det med Mænd og Kvinder hele
Dagen.
Scenen omkring de døde Mænds Lig var alt for skrækkelig at
overvære. Hyrum var skudt igjennem Hjernen og blødte ikke, men
ved Middagstid var hans Legeme saa opsvulmet, at Ingen kunde
gjenkjende det. Halsen og Ansigtet dannede een opblæst Masse.
Josephs Blod vedblev at strømme ud af hans Saar, som vare blevne
tilstoppede med Bomuld; Musklerne gave efter, og den blodige Vædske
randt draabevis ned paa Gulvet og dannede Bugtninger henad dette.
Tjære, Eddike og Sukker holdtes brændende paa Ovnen for at gjøre
det muligt at opholde sig i Værelset. Tusinder gik ind ad den ene
og ud ad den anden Dør for at tage Ligene i Øjesyn, slæbende
Fødderne efter sig i Profetens Blod. Røgen af Tjære og Stanken af
Lig var i Sandhed frygtelig, og dog var der en Strøm frem og
tilbage fra Morgen til Aften.
Dagen var klar; Solen sneg sig ned bag den vestlige Horizont og
kastede sine sidste Straaler paa den sammenstimlede Mængde af
næsten 20,000 Personer, som nu begyndte at drage bort i enhver
Retning. Værelserne bleve derpaa rømmede og Ligene lagte i Kister
og skjulte i et lille Aflukke, som stødte op til Spisesalen. To Sække
Sand vare blevne tilvejebragte og ligeledes to simple Ligkister, hvori
de andre tilsyneladende skulde lægges, men i Stedet derfor modtog
disse Ligkister de ovenomtalte Sandsække og bleve lukkede til.
William W. Phelps havde kaldt Mængden sammen for at oplæse for
dem Johannes Aabenbarings 6te Kapitel. Profeten havde Dagen før
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
