Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
£ JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB
335
sin Død, og medens han endnu opholdt sig i Fængslet i Carthage,
sendt Bud til sine Tilhængere om at læse hint Kapitel, thi det var
lige ved at skulle gaa i Opfyldelse.
Efter Oplæsningen vendte Mængden tilbage til Joseph Smiths Bolig
og modtog, hvad de formodede var de to Mænds Lig, men i
Virkeligheden de to Sække Sand. Brødrene Smiths Familier havde besluttet
at begrave Ligene hemmelig og skjule Kjendsgjerningen for Alle,
undtagen tolv udvalgte Venner og de myrdede Mænds Familier.
Ligkisterne, som indeholdt Ligene, forbleve skjulte i det lille Aflukke,
medens de, der vare fyldte med Sand, bleve baarne i højtidelig
Procession til Statskirkegaarden, fulgt af en uhyre Skare Mennesker.«
Samme Nat bleve de virkelige Lig hemmeligt begravede. Dette skete
for at forhindre Martyrernes Fjender fra at sætte sig i Besiddelse af
de Afdødes Legemer og sikre disse en uforstyrret Hvile i Gravens
Skjød.
Saaledes havde Gjenstanden for nærværende Biografi pludselig endt
sin korte, men daadrige jordiske Løbebane og var indgangen til sine
Fædre for der at nyde en bedre Lon for sit Livsarbejde end den,
han erholdt her paa Jorden, og for at blive kronet med evigt Liv
og Hæder af den store Alfader, hvis trofaste Tjener han var til sit
sidste Øjeblik.
Før vi imidlertid bringe Profetens Livshistorie tilende, ville vi som
en Tilføjelse til, hvad der allerede er sagt om hans Person, anføre,
hvad en af hans trofaste Venner og Bundsforvante, Apostlen Parley
P. Pratt, i denne Henseende skriver om ham:
»Præsident Joseph Smith var høj og velbygget, stærk og bevægelig;
af en lys Ansigtsfarve, lyst Haar, blaa Øjne, meget lidt Skjæg og i
Besiddelse af et for ham særegent Udtryk, hvorpaa Øjet altid hvilede
med Velbehag, og man trættedes aldrig ved at betragte det. Hans
Ansigt var stedse mildt, venligt og straalende af Intelligens og
Velvillie, blandet med et ubevidst muntert Smil; han var aldeles fri. for
al Tilbageholdenhed og paatagen Hellighed. Der var Noget forbunden
med hans Øjes klare, rolige Blik, som vilde han gjennemtrænge det
menneskelige Hjertes dybeste Afgrunde, se ind i Evigheden,
gjennem-skue Himlene og omfatte hele Universet.
Han besad en ædel Frimodighed og en uafhængig Karakter; hans
Optræden var let og fortrolig, hans Irettesættelse frygtelig, hans
Godgjørenhed uudtømmelig som Oceanets Dyb, hans Indsigt altomfattende
og hans Sprog gjennemtrængt af en ejendommelig Veltalenhed, der
var ham særegen — ikke poleret — ikke studeret — ikke afmaalt
eller afpasset ved Uddannelse eller forfinet ved Kunst, men
frem-strømmende i dets egen naturlige Simpelhed og overordentlig
afvexlende i Gjenstand og Form. Han interesserede og belærte sine
Tilhørere, medens han til samme Tid morede og underholdt dem, og
der var aldrig Nogen, som horte ham, der trættedes af hans Tale.
Jeg har endogsaa ofte set en stor Forsamling af villige ivrige
Tilhørere lytte til hans Tale med spændt Opman-ksomhed i mange Timer,
i Kulde og Solskin, Regn og Blæst, medens de lo i det ene Øjeblik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
