Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
£ JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB
349
ham hans (Olivers) hemmelige Tanker, og alt det, han havde tænkt
paa under sit Besøg, hvilket han antog, at intet Menneske paa Jorden,
uden han selv, vidste, og han forblev hos Joseph som hans Skriver.
Kort derefter sendte Joseph Bud efter mig om at komme til
Harmony for at bringe ham og Oliver til min Faders Hus; men jeg
vidste ikke, hvorledes jeg skulde kunne gjøre det, eftersom jeg havde
travlt med mit Arbejde, og der var omtrent 20 Åkres Land, som
jeg skulde pløje. Jeg besluttede at fuldende min Pløjning, førend jeg
rejste, men da jeg stod op om Morgenen for at gaa til mit Arbejde
som sædvanlig, fandt jeg, at mellem fem og syv Åkres af min Jord
var bleven pløjet i Løbet af Natten. Jeg vidste ikke, hvem der havde
gjort det; men det var gjort aldeles, som jeg selv vilde have gjort
det, og Ploven stod i Furen.
Dette satte mig i Stand til at afrejse noget før. Da jeg ankom til
Harmony, kom Joseph og Oliver mig imøde i nogen Afstand fra
Huset. Oliver fortalte mig, at Joseph havde sagt ham, naar jeg
afrejste hjemmefra, hvor jeg havde opholdt mig den første Nat,
hvorledes jeg læste Skiltet paa Hotellet, hvor jeg opholdt mig den næste
Nat osv., og at jeg vilde komme til Harmony den Dag før Middag.
Dette var Grunden, sagde han, hvorfor de vare komne ud for at
møde mig. At alt dette var sket bestemt saaledes, som Joseph havde
fortalt Oliver det, forbausede mig storligen.
Da jeg vendte tilbage til Fayette med Joseph og Oliver, kjørte vi
alle i Vogn; Oliver og jeg sadde paa et gammelt Forsæde med Fjedre
i, og Joseph sad bagved os; medens vi saaledes kjørte hen over en
skovløs, aaben Egn, viste der sig pludselig en meget smuk Mand
med et behageligt Væsen ved Siden af Vognen, Han hilste paa os
og sagde: »God Morgen, det er meget varmt.« Paa samme Tid tørte
han sit Ansigt og Pande med sin Haand. Vi besvarede Hilsenen, og
paa et Tegn fra Joseph indbød jeg ham til at kjøre med os, hvis
han skulde samme Vej; men han sagde meget høfligt: »Nej, jeg
skal gaa til Cumorah.« Dette Navn var nyt for mig, jeg vidste ikke,
hvad Cumorah betød. Vi stirrede alle paa ham og paa hverandre,
og da jeg kastede et spørgende Blik paa Joseph, forsvandt den gamle
Mand øjeblikkelig, og jeg har aldrig set ham siden.«
J. F. S.: »Lagde De Mærke til hans Udseende?«
D. W.: »Ja, det skulde jeg tro, jeg gjorde. Han var omtrent fem
Fod og otte eller ni Tommer høj og korpulent, omtrent som James
Vancleave der, men sværere; hans Ansigt var lige saa stort, og han
var klædt i en Dragt af "brunt uldent Tøj; hans Haar og Skjæg var
hvidt ligesom Broder Pratts, men hans Skjæg var ikke saa stort.
Jeg erindrer ogsaa, at han havde en Slags Ransel paa sin Ryg med
Noget i, der lignede en Bog. Det var det Sendebud, som havde
Pladerne, og som havde modtaget dem af Joseph, lidt før vi forlode
Harmony.
Snart efter vor Ankomst til Hjemmet saa’ jeg Noget, som ledte
mig til at tro, at Pladerne vare gjemte i min Faders Lade. Jeg
spurgte Joseph meget frit, om min Antagelse var rigtig, og han be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
