Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Barndomstid og Skolegang. 1813—1832
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Haab, jeg fra Deres tidlige Ungdom gjorde mig om Dem, er sandelig ikke blevet
uopfyldt. . . . Min Kone og øvrige Familje hilser Dem, De har stedse været vor Yndling
og vil stedse blive det . . . mit Hus og vore Hjærter staa stedse aabne for Dem«.
Amtsprovsten og Sognepræsten i Thisted var Christian Ehrenfried Carstensen,
en højt agtet og elsket Mand, der var en udmærket Sjælesørger og som havde en egen
Evne til at tale uforbeholdent og fortroligt til Folk af enhver Stand, en Evne, som synes
at være gaaet i Arv til Dattersønnen Iapetus Stp.[1] Provsten havde aldrig lagt sine
klassiske Studier til Side, og man fandt gerne en Oldtidsforfatter opslaaet paa hans Bord.
Vi se da ogsaa, at Pastor Steenstrup paa Auktionen efter sin Svigerfader 1831 forsyner
sig af hans Bogsamling for sin Søn: »Snart skal Du faa en Horats, en Virgilius, Tacitus,
en Plinius etc, en Velejus Paterculus etc., som jeg har købt til Dig«.
Med det lærde og i Danmark ret enestaaende Navn Iapetus, som Ægtefællerne
gav deres tredje Søn, forholder det sig saaledes. Pastor Stp. havde i sin Studentertid
nydt velvillig Hjælp af Instrumentmager Jeppe Smith, denne mærkelige Thybo, der
35 Aar gammel var bleven medicinsk Kandidat, men som kastede sig over
Forfærdigelsen af fysiske Instrumenter og grundede det ansete »Prof. Smith’s Etablissement«.
Overfor Studenter viste Smith sig gennem sit hele Liv som en trofast Hjælper, i sin Bolig
i Krystalgade eller i Silkegade optog den ugifte Mand altid unge; her havde ogsaa Stp.
boet, og nu mindedes han sin Velgører ved at kalde Sønnen foruden med Slægtens Navn
Johannes Iapetus Smith. Smith døde allerede 1821, men i hans Arvingers Hus boede
en Tid Præstens ældste Søn Michael, og jævnlig samledes Iapetus og de andre Brødre
i den Smithske Familjekreds.
Pastor Johannes Vogelius Steenstrup var en ejendommelig og sjælden dygtig
Personlighed. Hans Fader og Farfader havde været Præster i Sjørring, selv fik han
sit første Kald i Vang Vest for Thisted, et Nabosogn til Sjørring, men allerede 1818
forflyttedes han til Hillerslev Nord for Thisted, og her henlevede saaledes lap. S. sin
Barndomstid og sine første Studenteraar; her var det egentlige Voksested for hans
Udvikling, og her prægedes hans hele aandelige Natur. Pastor Steenstrup var en nidkær og
samvittighedsfuld Præst, som var vel lidt af sine Sognefolk og Omegnens Beboere. Men
han var ogsaa en anerkendt dygtig Landmand, som stod i stadig Forbindelse med
Landhusholdningsselskabet, gennem hvilket han fik allehaande Maskiner, Frøsorter og
desuden Tyende. Familjens Breve give et levende Vidnesbyrd om Driftens Art og
Omfang.
Broderen Peter (senere Møller, Fader til Geologen K. J. V. Steenstrup) skriver
1826 til »I. S. Steenstrup, Skolepævling i Aalborg«, at han intet andet har at fortælle
ham end »at vi have faaet en engelsk Plov, og den gaar meget godt, og jeg haver selv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>