Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Barndomstid og Skolegang. 1813—1832
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kjørt for den, og at vi have faaet en Rensemaskine, Du kan ikke vide, hvorledes den
kan skille Kornet ad, og hvilken Støj der er ved den, og at Fader haver solgt sine Stude,
men min gik i Skud« (et Udtryk fra Studehandlen: blev udskudt). En anden Gang
skriver Faderen til Iapetus: »Peter har 2 Heste herhjemme, og den 3die er han ridende paa
til Holsten og er i Aften i Husum, hvor han agter at blive 1 à 2 Dage for at studere
Studehandelen. . . Poul er paa Tandrup, han fulgte derop med 29 Stude i Søndags, som jeg
i Lørdags solgte til Tøfting« (24-4-1833).
Præstegaardsjorderne vare i sin Tid blevne uheldigt udskiftede. Kun en mindre
Tofte laa ved Boligen, Udmarken laa samlet en halv Fjerdingvej derfra, og Eng, Mose
og Græsning havde man paa 4 forskellige Steder, noget af det laa tre Fjerdingvej borte.
Med Stenene paa Marken blev der ført en stadig Kamp, og Børnene maatte hjælpe med
til at samle dem, først til Renene og senere i Røser. I det Hele tog man i Egnen godt
fat paa Rydning, og Iap. Stp. kunde huske, hvordan paa enkelte Ejendomme
Kæmpehøjene havde ligget paa Markerne tæt ved hinanden, men da han efter nogle Aars
Fraværelse kom tilbage, var alt jævnet. Skeltrætter manglede heller ikke. Pastor Stp.
mente, at der skete ham Uret af Nabobonden, og han fik en Landmaaler tilkaldt. Denne
bad om, at man vilde køre Ploven i en bestemt Retning mod et bestemt Maal, og at
Bonden selv vilde lægge den ene Haand paa Ploven. Skønt man kørte et godt Stykke
inde paa Bondens Mark, stødte Ploven i Jorden hvert Øjeblik mod de gamle Skelsten.
Ogsaa for Forhandlingen af Afgrøden maatte der sørges; Thisted var en beskeden By
paa knap 1500 Indbyggere, den havde kun en ringe Skibsfart og var lidet forsynet med
Varer, hvorfor mangfoldige Ting maatte købes i København, i Aalborg eller Hamborg.
Pastor Stp. solgte sit Tiendekorn direkte i Norge. Uden skreven Kontrakt blev det
betroet til en Skipper i Klitmøller, som skulde sælge det for den Pris, han kunde faa
for det paa den anden Side Skagerak, og Manden var sikker nok. Iap. Stp. mindedes,
hvordan han engang, da han skulde rejse til København, kørte med sin Fader til
Skipperen for gennem ham at faa Anvisning paa en Sum, der kunde udbetales ham i
Hovedstaden. Manden led svært af æ réstsyg (Rystesyge, Koldfeber) og maatte stadig afstive
sig med Brændevin; det varede en halv Dag, førend de kunde faa Papiret fra hans Haand;
det indeholdt foruden Mandens Navn kun Ordene: »Han vil betale Steenstrup 100 Rigsd.«.
Iapetus var noget betænkelig ved, at dette skulde være en gyldig Anvisning, men
Faderen trøstede ham med, at Skipperen var en bekendt solid Mand, og da senere Iapetus
Stp. noget forlegen præsenterede sit Papir hos Købmand Brandt i Nyhavn, erklærede
denne det for saa godt som noget.
Pastor Steenstrups Virksomhed for Landbrugets Opkomst blev ogsaa paaskønnet.
Hans Søn Juristen Michael omtaler i et Brev, at en Skipper bringer »en amerikansk Plov
af en forbedret Udgave, som Landhusholdningsselskabet har foræret Fader. Den hele
Indretning tilligemed 3 Skærer skal kun være meget liden«. 1830). I et Brev til denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
