Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Islandsrejsen 1839—40 og Hjemkomsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Pastorinde Steenstrup blev boende i Skelund, hvor hun byggede et lille Hus,
men det Kaarsbergske Hjem i Aalborg opløstes. Da samtidig Hans Kaarsberg fra sit
Kald paa Færøerne var bleven forflyttet til Græse ved Frederikssund, bad han, der
sad som Enkemand med en lille Datter, de to Søstre Talke og Ida om at tage
Bolig hos sig.
En Dag i Oktober 1840 bar Skibet fra Island den Rejsende til Øresund, hvis
skovklædte Kyster han med Jubel gensaa. Men Vinden var sløj, Masser af Skibe
laa hinsides Helsingør og ventede paa Vind; brændende af Utaalmodighed steg Stp.
i Land og tog en Vogn, som kunde føre ham til København. Imidlertid havde netop
det islandske Skib faaet fat i en smal Vindstribe, fra Vognen kunde Stp. se, hvordan
det gled ned gennem Sundet, og da han selv naaede Hovedstaden, mødte han sin
Kaptajn i Gaderne.
Der var mange at hilse paa og mange at takke for modtagne talrige Breve og
for hjertelige Ord i Anledning af de personlige Tab, han havde lidt. Efter en kort
Tid at have boet paa Hotel lejede han et Værelse paa Lille Købmagergade, og nu
skulde Indberetningerne til Rentekammeret skrives, de mange Iagttagelser bringes
paa Papiret, de forladte, halvbegyndte Arbejder genoptages.
Den kommende Vinter blev i mange Henseender en haard Tid at gennemgaa for
Stp.; han var kun lykkelig ved at have sin Forlovede i saa stor Nærhed, at det blev
muligt ret ofte at besøge hende i Præstegaarden i Græse eller paa Holtegaard. Ida
og hendes Søster maatte holde Modet oppe i ham, thi nu stod han atter ved den
Gerning, som faldt ham saa svær, at bringe det gennem Øje og Tanke indvundne i
ydre Form og Fremstilling. Ogsaa legemlig var Stp. angrebet og overanstrængt, han
maatte stadig ty til Medicinflaskerne (men — skriver Stp. — Hannover blamerer
kun sig selv ved sin Paastand om, at jo mindre rask jeg føler mig, jo længere er den
Recept, jeg vælger); henad Foraaret kom Feberen. Jævnlig tyede han ud til sin
»Viberede«, et Lysthus ved Vibenshus, hvor han kunde arbejde i Ro.
Adolph Hannover var allerede for et Aar siden draget paa en stor Studierejse,
og efter et længere Ophold i Berlin naaede han til Paris; først henad Foraaret kom
han hjem. Der var under Rejsen bleven vekslet lange Breve mellem Vennerne, og i
disse blev da ogsaa deres forskellige Arbejdsmaade drøftet; den Gemyttets Ligevægt,
som Hannover i saa langt højere Grad besad, fandt da ogsaa sit Udtryk i hans Breve.
»Det forekommer mig, at Din Rejse ikke har givet Dig den Tilfredshed og Sindsro,
som er Dig saa aldeles nødvendig«; han opfordrer Vennen til »at udse sig eet Punkt
og lade dette være Centrum for det øvrige; thi vore ringe Kræfter formaa endnu
ikke at opfatte Alt, vi maa lade os nøje med at trænge nøje ind i een Specialitet,
dermed er Videnskaben og vi selv bedst tjente. Du ser vistnok, hvortil jeg sigter:
det er kun en Gentagelse af min Bøn ovenfor, kun at have ét Arbejde for ad Gangen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
