Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Islandsrejsen 1839—40 og Hjemkomsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Denne Maade at arbejde paa har jeg fulgt fra det Øjeblik af, jeg blev selvstændig,
og uagtet der hører en vis Grad af Ensidighed til at gaa frem saaledes, og man har
mere (indbildt) Glæde af at leve i flere Verdener paa én Gang, saa forekommer mig
dog denne Maade som sagt at være den eneste, hvorved man kan stifte nogen Gavn«
(Okt. 1840). Lidt senere, efter at have faaet Meddelelse om Stp.s Hjemkomst, sender
Hannover »nogle hjertelige Ord til min kæreste, elskede Ven. Hvor jeg glæder mig ved,
at Du er kommen tilbage! Men hvad er en Botozoogeolog for en Ting, thi en Ting
er det dog vel og ikke noget Menneske . . . Jeg vil bede den kære Ida at gøre Dig
til et ordentligt Menneske, thi ellers vil jeg slet Intet mere have at gøre med Dig.
En Botozoogeolog, Gud bevar’s!«. Og i et følgende Brev hedder det. »Tag mig det
ikke ilde op, at jeg fremtræder som en Mentor ligeoverfor Dig, der er mig saa
overlegen i Aanden. Kæreste Ven, der er vistnok Ingen næst efter Din Ida, der tager en
saa hjertelig Andel i Din fremtidige Skæbne som Din Ven«. Han kan ikke forstaa,
at der efter alt hvad Steenstrup har udrettet, nu ikke gives ham en offentlig
Ansættelse; men skal han fortsætte videre med sine videnskabelige Arbejder, beder han
ham arbejde »paa min ensidige Maade«.
Allerede før Islandsrejsen havde Ida Kaarsberg stadig tilraabt sin Forlovede:
Tørv! Tørv!; hun saa, at dette Arbejde maatte bringes fra Haanden, og at det vilde
være betydningsfuldt for Stp., at det kunde udkomme. Stp. selv var jo ogsaa i høj
Grad interesseret derfor; han tænkte, at Undersøgelserne ogsaa i praktisk Henseende
vilde have Værd. Han havde allerede for et Par Aar siden skrevet til Ida: Du
skulde set, hvor Tørv og Tørvegenvæksten interesserede Kammerherre Castenschiold
[se foran S. 26] og de to Sønner, der bestyre hans Gaarde. »Den Indflydelse, de vilde
tillægge mine Undersøgelser desangaaende paa hele Tørvebehandlingen, var ikke ringe,
og de beklagede ikke mindre end jeg, at min Afhandling desværre endnu ej var trykt.
Ogsaa disse Ytringer, der overbevise mig om, at mine Bestræbelser i denne Retning
have mere end videnskabelig Interesse, jage mig hver Dag til at paaskynde
Fuldendelsen ; men hvor tager jeg Tid fra for at udføre først, hvad jeg har under
Arbejde og som ingen Opsættelse taaler! . . . At sørge for sit Udkomme i de næste
fjorten Dage er dog det nødvendigste af alt. . . . Rentekammeret maa saa forresten
sige, hvad det vil, jeg kan forsvare mig selv — med Hensyn til dette«.
Langsomt skred Arbejdet frem, men i Juni kunde han skrive Bogens Fortale,
og inden Aaret var til Ende, kunde Bogen udkomme. Dens Titel var
»Geognostisk-geologisk Undersøgelse af Skovmoserne Vidnesdam- og Lillemose i det nordlige Sjælland,
ledsaget af sammenlignende Bemærkninger, hentede fra Danmarks Skov-, Kær- og
Lyngmoser i Almindelighed. Ved I. Iapetus Sm. Steenstrup, Naturforsker« (1841). I
de Særtryk af Bogen, som Stp. havde taget, havde han tilføjet følgende Tilegnelse:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
