Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Islandsrejsen 1839—40 og Hjemkomsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Faderen, Præsten, Landmanden Johannes Wogelius Steenstrups dyrebare Minde helliges
med sønlig Taknemmelighed mine Studiers Førstegrøde«.
Her skal nu ikke dvæles ved den Betydning, som dette Arbejde har haft for
Studiet af Danmarks naturhistoriske Fortid, eller ved den almindelig anerkendende
Dom, hvormed Bogen modtoges. Der er kun Grund til her at belyse ét Forhold og
at hidsætte en enkelt Udtalelse om Afhandlingens Resultater. Den fortjente
Forstmand Skovrider paa Alheden Jens Bang havde ogsaa indleveret en Afhandling om
Tørvemoser til Videnskabernes Selskab, men den indkom efter at Fristen var udløbet.
Den blev alligevel bedømt af Komiteen, der udtalte, at Forf.s Iagttagelser ikke
syntes anstillede efter nogen videnskabelig Plan og manglede Nøjagtighed, men at
Afhandlingen indeholdt en Del interessante Oplysninger, hvorfor man vilde tilbyde
Forfatteren en Godtgørelse lig den halve Præmie, »naar han vilde overlade sit Manuscript
med Tilladelse til at benytte det paa den Maade, Selskabet maatte anse gavnlig«.
Selskabet overlod nu Stp. Afhandlingen til Afbenyttelse og Uddrag — saaledes som
Stp. udtaler i sin Bog (S. 70), hvor han jævnlig anfører Angivelser fra den — men
dette er sikkert snarere sket efter Selskabets Ønske end paa Stp.s Anmodning, hvad
da ogsaa fremgaar af Ytringer i et Brev til Prof. Reinhardt: »Endnu maa jeg endelig
veksle et Par Ord med Dem, Hr. Etatsraad, om det Bangske Manuskript, som jeg
har benyttet til Tørveafhandlingen; jeg forstaar mig sandelig ikke ret paa denne
Fremgangsmaade, og det er kun paa Videnskabsselskabets Skøn, at jeg har bekvemmet
mig til at lade »Kritiken« bortfalde, fordi det synes mig at være en Uopmærksomhed
imod Manden, som jeg i hans Sted nødig nok vilde have taalt. At tage af et
Arbejde det alene, som passer ind i Ens Kram, saaledes som Etatsraad F. Magnussen
undertiden gør, er noget, jeg mindre kan billige; jeg beder Dem derfor ret meget,
at skrive mig et Par Ord til, hvoraf jeg kan se, hvori min Misforstaaelse ligger«.
Forstraad Bang viste sig imidlertid fuldkommen tilfreds med den Maade, hvorpaa
hans Afhandling var bleven benyttet, saaledes som det vil fremgaa af hans Brev til
Stp., efter at denne havde tilsendt ham sit Skrift. »Det er — med Hensyn til Deres
Skrift — saa langt fra, at jeg kunde være utilfreds med den Maade, hvorpaa De
har vidst at gøre Brug af de ubetydelige Bidrag, jeg har været i Stand til at levere,
at jeg tvertimod føler mig Dem forbunden og taknemlig derfor. Kun vil De tillade
mig — jeg gaar altid aabent tilværks — at ytre, at jeg, idet jeg i Sandhed erkender
den Grundighed og Sagkundskab og Lærdom, hvormed Skriftet er udarbejdet, saavel
som den Flid og Møje, hvormed Undersøgelserne ere udførte, ikke er bleven ganske
overbevist om, at 1) den Art Fyr, som findes i Moserne, ikke er pinus sylvestris,
2) Gran ikke er at opdage og 3) at Tørven selv skulde behøve saa lang Tid til at
genvokse, som De antager. At komme Sandheden saa nær muligt, er jo det Maal
vi stræbe efter. Jeg vil derfor lejlighedsvis samle alle de Data, jeg er i Stand til,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
