Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den store Vildmose
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Mosen fra Toftegaardene. Men fra Birkebuskene af imod N. V. i Retningen omtrent
af Hammelmosegaarden bleve de store sorte Næbfrø-Pletter (bevoxede med
Rhynchospora alba) overmaade almindelige og udbredte, saa man allerede træffer dem fra den
modsatte Side, inden man fra Hammelmosegaarden er kommen ¼ Miil ud i Mosen.
Vi finde altsaa flere Stadier i Vildmosens nuværende Vegetation (Bevoxning), hvoraf
det ene er fulgt og følges af det andet, og hvoraf Sphagnumvegetationen er den ældste,
og Sphagnumtæppet, som danner den hele store gyngende Grund, hvorpaa i Tidens
Løb de andre Vegetationer have udviklet sig, strækker sig nu nedad i en Dybde, der næsten
overalt er lig Mosens. De 7—8 øverste Quarteer af dette Sphagnumlag bestaaer af
aldeles korte, seige, gjennemfildtede Mosstængler, der ere hvide og ligesom friske og
synes neppe at have begyndt at undergaae nogen Fortørvning; under dette ufortørvede
Moslag kommer en af opløst og mørkbrunfarvet Sphagnummos bestaaende vellingartet
Masse, der er saa tynd og flydende, at næsten intet deraf vilde følge med det ellers godt
indrettede Boer til Overfladen; paa mange Steder viste Boret, at denne flydende Masse
hvilede paa den sandede Mosebund, der kun var dækket med nogle Tommer Tørv som
indeholdt mange Blade af større Græsvæxter og af Flæg (Iris pseudacorus og Sparganium)
og saaledes bar en forskjellig Karakteer fra de øvrige Vegetationer, ved hvilke Vildmosen
efterhaanden var dannet som den nu er.
Som en Følge af ovenstaaende Beskrivelse af Tørvemassen maae den øverste Deel
ved Tørvgravningen bortkastes som ubrugbar da den bestaaer kun af det friske Mos
og er saa seig at ikke den skarpeste Spade kan gjennemskjære den, hvorfor den ogsaa
i en Tykkelse af 3, 4, 5 Qvartere paa eengang afskjæres; den mellemste Deel giver
vel en meget løs og fuset Tørv, men den er dog til Nød brugbar, og er i Regelen den
hvormed Omegnen i de fleste Tilfælde maa lade sig nøie; den nederste Deel derimod giver
en fortrinlig Tørv, men i Almindelighed kun een eneste Tørv, da der kun er saa meget
af denne gode Masse, som hin brune og tynde Velling ved Vandets Bortledning og ved
Sammentrykning kan give. Til disse kommer undertiden som allernederste Tørv
endnu en brugbar Tørv af den med Græsblade og Flæg gennemvævede Masse. Fra
denne almindelige Beskaffenhed af Vildmosen gjøre imidlertid enkelte Punkter
Afvigelser, og det navnligen ved Randen af Mosen; saaledes fandtes ved Biersted, ved den
sydligere Side af Mosen, Tørvmassen heelt til Bunden at være Sphagnummasse, hvoraf
den nederste Halvdeel var en jævn god Høimosetørv, medens ved Toftegaard den hele
Masse var af en bedre Bonitet og ofte tillod, at man grov 3 Tørv af det brunere og bedre
Lag (de eneste Tørv man kan bruge af Vildmosen til Brødbagning, hvorfor de ogsaa
benævnes »Bagetørv«); ved Hjermitsløvgaard var dette Lag i Regelen endog 2 Tørv
tykt. —
Saavel ved Toftegaarden, som ved Hammelmosegaarden og ved Hjermitsløvgaard
i de større Tørvegrave, som i en længere Strækning tillod at iagttage Bunden af Mosen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
