Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den store Vildmose
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
viste det sig at i den med Græsblade blandede nederste Tørv (Flægtørv) stode
Birkestammer paa deres Rødder ganske tæt ved Siden af hinanden, uden at sende deres Rødder
igjennem Tørvemassen ned i Sandet. Denne Birkevegetations Levninger kunde jeg
spore i Tørven endog en god Fjerdingvej ud i Mosen fra den nordlige Side af
(Hjermitsløvgaardsiden), saa der er al Rimelighed for at en Birkeskov tidligere dækkede den hele
Flade, hvorpaa Vildmosen senere er leiret, og det saa meget mere som endnu ved Randen
og i »Birkebuskene«, som ligger en halv Miil omtrent fra Toftegaardene, Birketræerne have
holdt sig igjennem Aarhundreder, rigtig nok i deres buskede og duunhaarede Form. —
Dog traf jeg den ikke med Boret under de talrigen anstillede Forsøg fra flere forskjellige
Punkter. Mosens Underlag er overalt grovt Strandsand i et Lag, hvis Tykkelse neppe paa
noget Sted overstiger 2 Fod; dets Overflade er ingenlunde jevn, men nærmer sig nu og da
mere til Mosens Overflade; ved Hjermitsløvgaard viste de parallele Tørvegrave at disse
høiere Strækninger af Bunden gik nøiagtigen i Retningen fra S. til N. og saaledes
dannede »Rimmer«.
Under Sandet ligger en blaalig Sandmergel, overmaade rig paa Skaller af
Saltvandsbløddyr: Littorina littorea, Turritella, Natica, Lutraria, Mya, Cardium og fl., et
umiskjendeligt Tegn paa, at den hele Strækning i sin Tid var en Vig af Vesterhavet og Liimfjorden.
Af saadanne Natur- eller Kunstgjenstande, som kunde kaste noget Lys over Mosens
Ælde, er der aldrig fundet Noget, hverken i Underlaget eller i selve Tørven, uagtet
Tørvgrøfterne indtage en Linie af 3—4 Miil idetmindste. Kun skal der een eneste Gang være
fundet Stykker af en Hjortetak i Nærheden af Hjermitsløvgaard.
Vildmosen maa naturligen dele det Phenomen, at Randen ligger lavere end Midten af
Mosen, med de øvrige Høimoser; men at den skulde danne et Mosebjerg, eller at
Convexiteten af dens Overflade skulde vedblive at tiltage lige ind imod Midten, eller at den midterste
Flade skulde være den høieste Deel af Mosen finder jeg megen Grund til at betvivle. Naar
man fra Omkredsen af Mosen gik ind i den, var det øiensynligt at Overfladen hævede
sig betydeligen — betydeligst ide første 700 Skridt fra Randen, mindre betydeligen i de
derpaa næste 300 Skridt; indenfor et Belte af denne Bredde forekom mig Mosens
Overflade at være omtrent horizontal (i enkelte Strækninger snarere maaskee concav end
convex) og naar jeg efter en Radius var gaaet omtrent 2000 Alne ind i Mosen kunde
jeg formedelst Overfladens Hvælving ikke see de mandshøie Tørveskruer, som stode
ved Landingen (f. ex. ved Biersted); jeg ansætter derfor den Høide, som den mere
hvælvede Deel har over det lavere Randpartie, for at være omtrent lig 10 Fod, og jeg
antager at denne Hvælving skyldes ligesaameget den Sammensynkning og (om endog
kun svage) Udtørring, som Tørvegravningen langs med Landingen, hvor
uhensigtmæssigen den endog indtil de sidste Aar har været, har foraarsaget,[1] som den er en Følge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
