Mindeskrift i anledning af hundredaaret for Japetus Steenstrups fødsel / III. Et hidtil utrykt arbejde vedrørende tørvmoser af Japetus Steenstrup. Udgivelsen besørget af K. Rørdam / 20 (1914) Author: Hector Jungersen, Eugen Warming Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den store Vildmose

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Allerede for lang Tid siden vilde Vildmosen have været utilgængelig for en stor
Deel af dens Afbenyttere, fordi de med smaa Pytter havde saa aldeles opgravet det
nærmest Randen liggende Belte, at hverken Heste eller Mennesker uden Fare kunde
færdes der, heller ikke havde de den ringeste Plads tilbage at sprede deres store fusede
Tørv paa, hvis ikke Stamhuset Birkelse havde væsenligen grebet ind i Maaden hvorpaa
Benyttelsen skete og tvunget de omboende Bønder at grave paa bestemte Steder og
i bestemte Linier. Det er i Særdeleshed Stamhusets Forvalter Hr. C. Mørup, der har
sørget for disse Forandringer, saa at nu næsten den hele Tørvemasse kan benyttes, paa
de Steder, hvor der graves, medens der i det Belte, som før var under Behandling kun
kunde regnes ¹/₈ af Massen som afbenyttet; thi hver Bonde grov sine Grøfter, hvor han
fandt for godt, uden al Orden, gjorde idetmindste een og meget ofte 2 Tørvgrave om
Dagen, og forøgede endmeere
Overfladens Ujevnhed og
Uskikkethed til
Tørvespredning ved at opkaste og lade
ligge det øverste ubrugelige
Lag af løst Sphagnum eller
Mos. Da det forhen
fornemligen har været
Vandmængden, som har forhindret den
rette Benyttelse af Vildmosens
Tørvejord, saa var det Hr. M.s
Plan at sørge paa eengang for
Vandets Afledning og
Tørvemassens regelmæssige Afgravning, hvilket sidste det falder meget vanskeligt at faae
Bønderne til at udføre. For at skaffe den Deel af Mosen, hvori han vilde de skulde
grave nogenlunde tilgængelig, lod han fra Ryaae grave 2de Grøfter over Engene indtil
Mosen. Disse lod han forlænge ind i Mosen som 2de parallele Kanaler, 50 Favne fra
hinanden (C. C.), heelt forbi det gamle Tørveskjær (D); i en bredere Kanal, som skulde forene
de tvende andre, lod han det første Aar Bønderne grave deres Tørv (A); men
da den store Fugtighed neppe tillod dem at grave Tørven end sige at faae den tørret,
og der ingen Udsigter vare til at de Kanaler, som allerede vare, skulde kunne udtørre
Pladsen nogenlunde, fordi den som en Svamp indsugede Vandet fra den omgivne Masse,
forlængedes C. C. Kanalen endnu længere ind i Mosen (C′. C′.) og forbandtes da atter
med en Tørvgrøft (A′) som løb ≠ med A, hvorved det til Tørvegravning bestemte Stykke
afsondredes aldeles fra den omgivende fugtige Masse. Ogsaa kan man ikke andet end at
stadfæste, at dette Stykke er betydelig tørrere end den øvrige Mose, og at Tørvmassen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>