Mindeskrift i anledning af hundredaaret for Japetus Steenstrups fødsel / III. Et hidtil utrykt arbejde vedrørende tørvmoser af Japetus Steenstrup. Udgivelsen besørget af K. Rørdam / 19 (1914) Author: Hector Jungersen, Eugen Warming Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den store Vildmose

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

a. ...	9	Fod		e. ...	12	Fod		i. ...	9	Fod
b. ...	10½	—		f. ...	14	—		k. ...	9	—
c. ...	9¾	—		g. ...	9	—		l. ...	9	—
d. ...	12½	—		h. ...	9	—

hvert Punkt flere Gange, i nogle Favnes Afstand fra hinanden, men det viste sig altid
at være den almindelige Mosebund, jeg havde truffet.

Fra den sydlige Side af Mosen, fra Biersted, hvor vi allerede have seet, at Tørven
var dyb og var Sphagnummasse ligetil Bunden, foretoges en lignende Undersøgelse med
Boret. a var omtrent 100 Alen fra Randen.

a. ...		100	Alne	...	11½	Fod		d. ...	circ.	250	Alne	...	13	Fod
b. ...	circ.	200	—	...	11¼	—		e. ...	—	250	—	...	13	—
c. ...	—	200	—	...	11	—		f. ...........................					13	—

Det Boer, jeg den Dag brugte var kun lidet over 6 Alne langt, hvorfor jeg ikke altid
fik noget af selve Underlaget med op, men derimod medbragte Boret stedse noget af
en dyndblandet Tørvejord, som jeg fra Tørvegrøfterne og Boringerne nærmest
Landingen let kunde erkjende for den underste Tørv.

Sammenstille vi nu disse Dybdeforhold med hvad vi have sluttet os til om
Overfladens Hvælvning, hvilken jeg efter en bestemt Iagttagelse nær Landingen (ved
Toftegaarden) har seet at kunne beløbe sig til 2½ Alne paa 100 Alnes Længde, saa fremgaaer
det som ganske sikkert, at Vildmosen hviler paa en Bakke, rigtignok kun en svagt
hvælvet Bakke, og deraf forklares det da let at Vandet har Afløb fra Vildmosen til
alle Sider, ligesom ogsaa dette Forhold staaer i nøie Forbindelse med Ryaaes næsten
¾ cirkelformige Løb om Vildmosen. Et Gjennemsnit af Mosen fra Biersted til
Hammelmosegaarden, eller omtrent fra N. til S., vil da have følgende Udseende.



Vildmosen vil da efter denne Bygning hverken høre til de meget dybe eller de
uopskjærlige Tørvemoser, og en ikke vanskelig Beregning af den ene (eller de 2) Bagetørvs
Brændeværdie ligesom af den løsere Mostørvs, vil give os Vildmosens Eqvivalent i
Bøge- eller Elleskov.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>