Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den mindre Vildmose
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Naar man fra Vestsidens Bakker kaster et Blik ud over denne uhyre Slette, kan
man neppe overskue den; den synes eensformig overalt og ligesom indhyllet i en Taage;
under Bakkerne seer man i en betydelig Deel af Længden løbe en lille Aae, som bortleder
saa meget af Vandet fra de Partier, den løber igjennem, at Mosen i nogle Favnes
Afstand paa begge Sider af den er temmelig tør. Saasnart man, f. Ex. fra Lille Brøndum
Bakker, gaaer ud i Mosen og er kommen over den smale Strækning, hvorigjennem Aaen
løber, og som er hist og her besaaet med smaae Ellebuske, træffer man, faa Favne
hinsides Aaen, paa et Belte af høie Tuer, der ligge i en svampet, deels optraadt og udrørt
Sphagnummasse, deels i en Masse der endnu nær Overfladen har nogen Sammenhæng
ved Hjælp af de enkelte endnu voxende Planter. Nærmest Landingen eller Landranden
ere disse Tuer højst, ofte 1½—2 Fod over Sphagnumsmassen; jo længere man kommer
ud, des bredere og lavere blive de, indtil de forsvinde aldeles mellem Sphagnumsmossets
Polstre. Paa Toppen af dem voxte især Mosesivet (Limnochloa caespitosa), Moselyngen
(Erica tetralix) og Kræklingen (Empetrum nigrum); paa de højere og tørrere voxte
Rensdyrmosset (Cladonia rangiferina) og den alm. Lyng (Calluna vulgaris) og Kræklingen
maatte da vige. Paa Randen af dem havde Multebærplanten[1] sit eneste Voxested, medens
Tranebærbusken (Oxycoccus vulgaris) i alle Retninger løb imellem Tuerne over det
kobberrøde Sphagnum. Et Par Buske af Betula pubescens hævede sig op af Tuerne,
og deres Toppe vare de eneste Øjemærker, hvorefter vi kunne rette vor Tilbagemarsch;
Birkenes Stammer vare kun 1½ Tomme i Diameter og af et ungdommeligt Udseende
formedelst den Laadenhed som beklæder alle deres Organer. Har man tilbagelagt ¼
af Mosens Bredde, hvilket her kun er omtr. 3 Fjerdingvej, ere allerede alle Tuerne
forsvundne, fordi de aabenbart kun ere opstaaede ved Qvægets Gang paa et Tæppe, der
er saa blødt, at det ved hvert Skridt nedtrædes 2—3 Qvarteer. Over hele det Indre
af Mosen gaaer et rødligt Skjær over et lysere, grønnere Grundfarve, hvilke Farveskygger
hidrøre fra den overalt fremherskende Sphagnum, hvis ujevne Overflade snart i mindre
Partier hæver sig, som smaa Puder, snart i større, ved sort hendød Masse eller klart
Vand adskilte, Strækninger, Holme. Alenhøie Kjæruld (Eriophorum alpinum) ere
de eneste Planter, som, yderst spredte, række synderligt op over Holmenes Mostæppe,
der i utvungne Former, ej ulig engelske Blomsterbede, ere prydede med den ziirlige
Andromedabusk (Andromeda poliifolia); i de sorte Gange mellem disse Buske har
Næbfrøet (Rhynchospora alba) sit ejendommelige Voxested, i Forening med dets troe
Ledsager, den spæde Carex limosa; til en Afvexling finde vi nu og da mellem dem begge
Arter af Soldug (Drosera longifolia og Drosera rotundifolia, især den første. Igjennem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
