Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den mindre Vildmose
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en saa tarvelig og ensformig Vegetation — der kun hidlokker et enkelt levende Væsen
og allermindst, som Almuen ofte høres forsikkre, er det rette Hjem for større og mindre
Vildt (Raadyr, Hjorte, Harer, Urhøns, hvoraf kun de sidste i Tuerne vilde finde Læ,
og i Bærrene Føde, hvorfor der virkeligen ogsaa findes enkelte Flokke af dem) —
fortsætter man nu sin Vandring omtrent en halv Miil, men er da nærved den modsatte,
østlige Landbred og Tuerne begynde igjen at vise sig omtrent under de samme Forhold,
som ved den vestlige, kun forekom det mig at denne hele Side var af en lidt tørrere Natur;
selve Tuerne ere fastere og mindre høie; Lyngen er frodigere og stærkere, og
Tranebærbuskenes traaddannede og sammenslyngende Stængler dannede et forbausende tæt og
stærkt Fildt især paa Bredderne af Toftesøen, et af de mærkværdige Huller i Tørvmassen,
hvoraf der gives flere i den østlige og sydlige Deel af Mosen; en af disse smaa Søer var
omtrent 20—30 Skridt lang og bevoxet med den hvide Aakande (Nymphæa alba), hvis
Blade var rigeligen oversaaede med Planorbis albus og Planorbis complanatus (den
sammentrykte og den hvide Skivesnegl); men for Fisk, sagde man mig, at Vandet var
utaaleligt, hvilket er rimeligt, da det var temmeligt plumret.
Søer af selvsamme Beskaffenhed have ogsaa forhen de Strækninger været, som nu
udgjøre Vildmosegaardens eneste Marker og Enge. For 80 Aar siden lod nemlig den
forrige Ejer af Lindenborg 4 Søer udtørre ved betydelige Kanaler, hvoraf den ene
forbandt Kattegattet med den nærmestliggende og største Søe, Møllesøen, som derved blev
saa tør, at en stor Gaard, den ovennævnte Vildmosegaard, kunne bygges derpaa; denne
Kanal fortsattes senere til Birkesøen og igjennem denne til den mindre Toftesøe; en
anden Kanal forbandt den nordligere liggende Lillesøe med Birkesøen, saa det Areal,
der nu anvendes til Agerdyrkning og Græsgang fra den før stillestaaende, ubenyttede
Vandbedækning, beløb sig til omtr. 600 Td. Land.
I Afledningskanalerne seer man tydeligen, at det Lag, som danner Søernes Bund er
det samme som det store almindelige Underlag under Mosen, og at det bestaar af Sand,
grovere og finere, og under dette er Sandmergel med en Mængde af saadanne Havdyr,
som endnu opkastes hyppigen paa Kattegattets Bredder, eller i Mængde leve nær disse.
Hvor Kanalerne gaae igjennem Tørvemassen ere de omtrent skaarne 4 Fod ned i Sandet,
og hvor de gaae igjennem Søerne seer man Søbunden ialm. staae ligesaa højt over
Vandspeilet i Kanalerne, saa man nok tør antage, at det fælles Underlag ikke har viist store
Ujævnheder paa dets Overflade. Dog gaaer der igjennem nogle af Søerne en lidt høiere
Ryg, en saakaldt Rim, som kan spores at skjære Lillesøen, Birkesøen og Toftesøen i
en Retning af S. V.—S. S. V. til N. O.—N. N. O.; og i Møllesøen, hvor selve Gaarden
ligger, findes flere smaae, bølgende Partier (Punkter) hvoraf især det ene var mærkeligt,
thi det var blevet gjennemskaaret, fordi Gaardens Forbrug af Sand der var taget,
og nu saae man en halv Alen under Sandet en hvælvet, rund Steensætning, sat af
Haandsteen, de fleste af et Gaaseægs Størrelse; under Stensætningen laae deels brændte og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
