- Project Runeberg -  Mindeskrift i anledning af hundredaaret for Japetus Steenstrups fødsel / III. Et hidtil utrykt arbejde vedrørende tørvmoser af Japetus Steenstrup. Udgivelsen besørget af K. Rørdam /
36

(1914) Author: Hector Jungersen, Eugen Warming
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jerslev Kulmoser - Store Ardenmose - Rold

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

men udjevnes ikke, som det burde, for senere bedre at kunne sammenæltes med den
øvrige Masse. En anden Fjerdedeel staar tildeels i Mellembænkene. Spredepladser
(Læggepladser) mangle aldeles; for at forskaffe sig nogenlunde beqvemme Pladser hertil
pleie Beboerne at afskrælle det øverste med stor og tæt Lyng bevoxede Lag, hvilket
nedkastes i de allerfleste Tørvgruber.

Æltning kendes ikke, skjøndt den vilde være af megen Nytte; for at spare den Tid
som det tager at afstikke de enkelte Tørv baade efter Længden og Bredden, afstikkes de
blot i den sidste Retning og Spaden, hvormed Tørven oplægges, er forsynet med en
opstaaende Vinge, der selv afskjærer Tørven efter Længden.

Tørvene vare af en eiendommelig Form, som jeg allene fandt i Omegnens
Hedeskovmoser; med en Længde af 10″ havde 3″ og 2½″ i Fiirkant (i Bredde og Tykkelse).
Den ene af disse Moser havde formedelst det større Antal Trælevninger, som der fandtes,
faaet Navn af Pindemose.

Hvad der giver de jydske Hedemoser saa megen Overenstemmelse med hinanden
er, foruden den meer eller mindre fremherskende Skovmosekarakteer, især den vigtige
Rolle, som Mosesiven, Limnochloa, har spillet paa mangfoldige Punkter, hvorfor denne
Plante meget har betinget Tørvmassens Godhed.

Jeg vil nu anføre nogle lignende Moser fra en anden Kant af Landet.

Store Ardenmose.



I Nærheden af store Arden, S. Liimfjorden i Hindsted Herred, Viborg Stift, ligger
mange smaae Moser, saa Byen har meer end Tørvskjær nok, som det synes; imidlertid
kan Tørven i den Mose, som laae nærmest ved Byen, ikke siges at være god, da den var
yderst svampet i dens øverste Halvpart, først længere nede frembød sig 2—3 ret gode
Tørv af en sortbrun Farve, og paa Bunden laa atter en løs (lys og bladet) Tørvmasse,
over 2 Tørv tyk, og denne var ikke engang saa god at brænde som den øverste. Sjeldent
har man gravet 12 almindelige Tørv dybt uden at naae Bunden, som var Sand. Mosen
er ved Tørvskjæringen bleven skrækkeligen forhutlet og er nu forladt; en lille Søe med
en Aalekiste laae ved den eller i den ene Ende af den og maaskee var der i Anledning af
dette Fiskerie en eller anden Dæmning, som stemmede Vandet saaledes ind i Mosen
at man neppe kunne komme ind i den for at undersøge den end sige grave Tørv i den.

Rold.



Til denne By var det største Tørvskjær i en Mose, som kaldtes Taaremose, og som
laae inde i Skoven; ialm. graves kun 10 Tørv dybt, men man forsikrede mig at man
paa sine Steder ikke naaede Bunden med 24 Tørv.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:29:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/japetus100/iii/0036.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free