Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Nørlunds Sortemose
- Smaamoser i Sydthy
- Borremose
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nørlunds Sortemose
fortjener her fornemligen at mærkes formedelst dens Dybde; det er denne Mose, som
i de sidste Aaringer forsyner det paa Nørlund oprettede Glasværk med Brændsel, istedet
for at man før allene dertil har taget Brænde af Skoven; Værkets aarlige Forbrug af Tørv
er 2400 Cubikfavn; iaar var imidlertid kun ¼ af »Aargangen« skaaret formedelst Mangel
paa Arbejdere, hvilke under Tørvskjæringen fik 24 β [skilling] til 2 [mark] om Dagen. Massen var
en særdeles god Sphagnumtørv, der ogsaa blev bortskaaret meget regelmæssigen.
Bestyreren af Glasværket Hr. Ginnerup havde fundet en Flintpiilspids i Tørven, paa et
Punkt som jeg maalte og fandt nøjagtigen at være 3 Alne under Overfladen i den
allerbedste Masse, der endnu vedblev at fortsætte sig nedad i en Dybde af 7—8 Alne;
derunder (ifølge Hr. G.s Boring og Beretning) og da er det den dybeste Mose jeg har seet.
Smaamoser i Sydthy.
Til Skovmoserne høre endnu de temmelig dybe Moser, som findes i den sydlige
Deel af Thisted Amt, og som levere den gode Tørv, hvormed Thisted, Egnens Købstad,
fortriinsvis forsynes; de ere sjelden ret store, begrændsede paa de fleste Steder af Bakker
eller høie Skrænter; naar de ligger paa jevnere Hedestrækninger, ere de oftest ovale, men
ligger de i bakkede Egne snoe de sig gjerne ind imellem Bakkerne, eller omkring dem.
Underlaget fandt jeg stedse at være Hedegrus. Træer saa jeg i de fleste; f. Ex. i Sjørring
Bundkjær ikke faae Egetræer; ligesaa fandt jeg den samme Træart i smaae Moser ved
Hæstrup, og der stod de ialmindelighed paa Roden.
Borremose.
Denne Mose som i Skikkelse er næsten retvinklet, ligger paa Thyholm; den er
omgivet af meget høie, temmelig bratte lyngklædte Bakker, og gjennemstrømmes af en
Aae, som løber omtrent midt i den. Tørvmassen er omtrent 3 Alne dyb, sort, men stærk
overfløiet, naar den er tør, med en hvid Masse, som endogsaa er krystallinsk, og i en ikke
ringe Skorpe bedækker Vægene af Tørvgravene, hvor den imidlertid oftest er overdraget
med tynd brunlig Hinde. I største Mængde udblomstrer dette Stof (Gips) paa den
opadvendte Side af de spredte Tørv og paa den østlige og sydlige Side af Tørvskruerne,
hvorpaa disse ere ganske hvide. I Tørvmassen var El og Birk meget hyppige, Og Egen
var ikke sjelden; i Ellebarken sad ofte Gipsen udkrystaliseret i meget smukke
naaledannede Krystaller.
I den vestlige Side af den sydlige Deel af Mosen gik Tørven og Sandet, som laae oven
over, bølgende ind i hinanden, hvilket Phenomen kun kan være frembragt ved
Nedskylling fra den dominerende Bakke, som laae lige over den og ved Siden af den [se Fig.].
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 11:29:13 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/japetus100/iii/0037.html
