Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Hedemoser mellem Randers og Viborg
- Klostergaards-mose i Vest Thy
- Vedum Mose
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hedemoser mellem Randers og Viborg.
Paa den grusede lyngklædte Høiryg af Landet findes hyppigen de meget smaae,
men i Almindelighed gode Hedemoser; de indeslutte meget almindeligen en Mængde
Fyrretræer, som her bestandigen nævnes »Gran«, og som efter Beboernes Udsigende
ikke findes i Selskab med Egetræer uden paa nogle enkelte Steder, saaledes i det
mindste i Saxmosen inde i Skoven ved Løvskalle, og i Tyre- og Bymosen fandt jeg dem
staaende paa Roden med afknækkede Stammer. I det store Mosedrag, som gaaer langs
med de Egnen gjennemskjærende Nørre- og Skjern Aaer forsikkrede man mig at
intet Træe var fundet.
Klostergaards-mose i Vest Thy.
Denne lille Mose danner en Overgang fra de gyngende Sphagnummoser til
Kjær- eller Sumpmoserne. Den nederste Tørv var nemlig en god og sort Sumptørv; en brunere
Tørvmasse laae over den; Hængesækken var paa de naturlige, ikke-tilgroede (c: ikke
udgravede) Steder omtrent 1 Alen dyb, og viste tydeligen paa de vaadere, af Vand næsten
dækkede, Punkter Plantefølgen fra Sphagnum til Oxycoccos, og paa de tørrere Punkter
de hinanden afløsende Planter fra Hypericum cordifolium indtil Erica tetralix. Paa de
udgravede Steder, der ikke vare ret dybe, fordi man i Regelen kun grov den løsere
og slettere Tørv oven af, voxte en spæd Chara og en Equisetum. Her synes altsaa
nærmest en Kjærmose at ville have dannet sig efter Sphagnummassens eller Hængesækkens
Bortskjæring.
Vedum Mose.
Tilhører Vedum By, Porsgaardene og Visborggaard; den er temmelig stor og dyb,
men slet behandlet, dog er der sørget lidt bedre for Vandafledningen i de senere Aar.
Ialmindelighed graves 8 à 12 Tørv dybt, hvilket udgjør 4—5 Qvarteer, og til denne
Dybde har man bortgravet over Halvparten, 3/5 omtrent, af hele Mosens Overflade i
Form af Pytter, som ligger uregelmæssigen mellem hinanden; derved er der lagt store
Hindringer for Tørvens Spredning og Tørring. Selv i Vestsiden, som er den lavere Deel
af Mosen, og meget nær ved Landevejen, gaaer Tørvmosen endnu 5 Qvarteer dybere.
Efter en Tørvgravers bestemte Erklæring ligger herunder et hvidblaat Leerlag, meget
fedtet at føle paa, hvilket uden al Tvivl er en Ferskvandskalk. Længere ude i Mosen
er Tørven dobbelt saa dyb og endnu bedre; Tørven graves i et meget stort Format,
sædvanlig 3½″, 8″, 10½″ = 294 Kubik″. Et Læs Tørv skattes = 4 [mark], naar det er af den
bedste Part, og saa meget som et Par Heste kan trække, lig 5 [mark]. Den bedre Tørv
angives at hvile paa et Sandlag.
Nogle af de udgravede Steder begyndte at voxe til igjen, men man lod vel være
at tænke paa at grave Tørv der saa snart igjen. Med Hensyn til de Planter som hertil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 11:29:13 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/japetus100/iii/0039.html
