Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Vedum Mose
- Mosedrag ved Skjernaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vare mest bidragende, bemærkede jeg at paa de mindre lave Steder først forekom en
Conferva og senere mellem denne enkelte Chara; hvor Vandet derimod stod lavere, var
der en Myriophyllum. Senere fulgtes de begge af Hydrocharis morsus ranae og Lemma
trisulca, ja enkelte Steder af en Pot. natans.
Mellemstadiet i Vegetationen indtog Equisetum fluviatile og en Sphagnum.
Slutningen (ɔ: saavidt som Tilvæxten var kommen i denne Mose) dannede Comarum
palustre, Eriophorum angustifolium og E. vaginatum.
Mosedrag ved Skjernaa.
Overalt langs med den store Gudenaa og dens Biaaer Nørre- eller Skjernaae findes
en bredere eller smallere Strækning af Tørvmose, hvilket i den lavere Deel af Draget,
hvori det ligger, nemlig nær Randers By og dens Omgivelser, kun benyttes til Eierens
Forbrug, medens den høiere oppe leverer en betydelig Mængde Tørv tilsalg, idet de paa
Kaage nedbringes ad Aaen til Randers. I den hele Strækning, jeg bereiste, nemlig fra
Randers til V. Velling og derfra til Aalum og Løvskalle, blev der gravet meget
uregelmæssigen, og saavidt jeg kunne indhente Oplysninger længere oppe fra, var det samme
ogsaa Tilfældet der; der gravedes nemlig i meget smaa Pytter, og selv ,naar disse vare
større, kun til en meget ubetydelig Dybde, saa at neppe den øvre løsere og mindre gode
Mose blev gjennemskaaret og benyttet, medens den bedre Deel blev tilbage. Faa Steder
kjendte man noget til Tørvmosens Mægtighed, men overalt var 10 Tørv den største,
og 7 Tørv den almindelige Dybde, hvortil man gik. Den øverste og næststørste Tørv,
som endnu dannede Engskorpe, bleve lagte tilside, for at nedlægges i Graven, naar
Arbeiderne forlod den, saaledes at de vegeterende Planter vendte opad og dannede et
Græstæppe. Dette skete i den Tanke derved at befordre Eftervæxten. Thi baade her og
i Omegnen var det en almindelig Mening, at Tørvmassen dannede sig meget let, og at
en 10 til 20 Aar var tilstrækkelige for at lade en ny Tørvemasse opvoxe og graves paa
Steder, hvor man før havde gravet. Denne Mening delte selv Mænd, som var noget
naturkyndige, og de mente, at have Erfaringen for sig. Hvad der var det Værste ved
denne Mening, var, at Erfaringen skulde have stadfæstet, at den ved anden Gravning
paa samme Sted forskaffede Tørv skulle være meget bedre end den ved den første. Med
Hensyn til en temmelig fast Engskorpes Dannelse i den Tid kan det have sin Rigtighed,
især naar den hele Skorpe med Væxtbeklædning lægges uforstyrret ned i Graven, thi
dette synes de sjelden at forglemme. Ved Undersøgelse paa flere Steder i forskjellige
Moser, f. Ex. i den saakaldte Tyremose ved Terp og i Bymosen sammesteds, i en Mose
ved Vasehuset nær Udkanten af Fussengeskov og flere Steder, overbeviste jeg mig
om, at med denne Mening vare store Vildfarelser forbundne. Vel saae jeg undertiden
f. Ex. ved Terp Bymose, der var af en god og dyb Natur, at der i de dybere Grave var en
virkelig Opfyldning af (levende gyngende eller svømmende) Sphagnum og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 11:29:13 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/japetus100/iii/0040.html
