Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mosedrag ved Skjernaa - Kaastrup Nordkjær
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Potamogeton, hvoraf der med Tiden kunde tænkes at danne sig ny Tørvemasse, men hvoraf
der endnu ikke, skjøndt en lang Række af Aar var bortgaaet var dannet en tæt, ikke
fortørvet Væv. I disse Pytter eller i andre af en lignende Natur var det imidlertid ikke,
at man paastod at Regenerationen var foregaaet; derimod paa de Steder, hvor der omtrent
var gravet en 7—10 Tørv dybt og hvor Bunden atter var belagt med Soitørven[1], troede
man at Høslet kunde finde Sted inden 4 Aar (det jeg og saae udført, men kun til ringe
Fordeel), og at et nyt Tørvskjær var muligt inden 10—20 Aar. Meningen om en slig
hurtig Gjenvæxt støttedes paa den Omstændighed, at en saadan udgravet og paany
belagt Tørvgrav, hvis Overflade laa altsaa 7—10 Tørv dybere end den angivne Moses
eller Engs, efterhaanden Aar for Aar hævede sig op til denne; men hertil var netop en
anden Aarsag ved Eftervæxten; thi tænker vi os netop det løsere Tørvedække bortskjæres
omtrent lige til Niveau med den gjennemstrømmende Aa— en Dybde de formedelst
Vandets Indstrømning kan naae til — og at netop i denne Dybde en sortere mindre
sammenhængende Masse begynder, saa vil let den Tanke indsnige sig, at for det første denne
blødere og fugtigere Masse, befriet fra det borttagne, overliggende, 1½ Alen mægtige
Lag, nu hæver sig og fylder Graven, — Noget man meget let overbeviser sig om, ved i en
større Grøftestrækning, som til forskjellige Tider var gravet, at sammenligne den Dybde,
hvortil den oprindeligen var gravet, med den, hvori nu den nederste Flade af de nedlagde
Græstørv befinder dig. Desuden var det Tilfældet i de store Grave, at Randene antoge
en heldende Stilling indad imod Grøften, fordi de der vare mindre understøttede, og
saaledes nærmede sig de 2 Niveauer mere til hinanden ɔ: deres Afstand blev mindre,
og de syntes at ligge næsten i en Flade. Endelig har jeg oftere gjennemskjaaret en
saadan, som det syntes, udfyldt Grav og fundet, at øverst ligger ganske rigtigt 1—2 Tørv
løs, engskorpagtig Masse, men lige derunder en sort og overmaade god Tørvemasse, som
jeg antager for at være skudt ivejret, og saaledes forklares det paa eengang ret godt,
at man nu formedelst Vand kan paany komme til Tørv, og at denne Tørv kan være meget
bedre end den bortgravede.
Et andet Spørgsmaal bliver det stedse, hvorvidt der gjøres ret i at nedlægge den
daarlige Engskorpe i Graven, for at befordre Græsvegetationen; thi for det første er det
ofte Planter der voxe i Skorpen, som slet ikke finde sig i at voxe under 1 Alen Vand,
eller saa omtrent, og for det andet er det til Foder meget daarlige Halvgræs Carex
caespitosa etc.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
