- Project Runeberg -  Mindeskrift i anledning af hundredaaret for Japetus Steenstrups fødsel / IV. Japetus Steenstrups Rejser og Undersøgelser paa Island i aarene 1839-1840 af Th. Thoroddsen /
4

(1914) Author: Hector Jungersen, Eugen Warming
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Japetus Steenstrups Rejser og Undersøgelser paa Island i aarene 1839-1840

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

»skulde de fortrinsvis henvende deres Opmærksomhed paa Svovlminer, Brunkul, Tørv,
Puzzolane, Alunsten, Borsyre, Kobbermalme og Jernmalme«[1].

Undersøgelsesrejser i et saa stort og uvejsomt Land som Island ere endnu
vanskelige og forbundne med betydelige Strabadser og ikke mindre dengang. Forbindelsen
mellem Danmark og Island var dengang meget vanskelig, regelmæssig Post var der
kun et Par Gange om Aaret, og den nemmeste Vej for en Postpakke mellem to
Kystbyer paa Island laa som oftest over København. Det trak ud med Regeringens
Afgørelse, saa at Ekspeditionen ikke kunde komme hurtig nok afsted og maatte forsømme
direkte Skibslejlighed fra København til Island; derved gik omtrent en Tredjedel af
Ekspeditionens Tid tilspilde, og de to Videnskabsmænd vare nødte til at rejse over
Norge, hvorfra tilfældigvis et Skib fra Arendal skulde op til Island.

Den 7. Juni 1839 rejste Steenstrup og Schythe fra København til Gøteborg, derfra
til Frederiksværn og ankom d. 10. til Arendal, hvor de maatte vente 17 Dage;
Steenstrup benyttede Tiden til at gøre naturhistoriske Iagttagelser, bese et nærliggende
Jernværk o. s. v. Tilsidst kunde de stikke i Søen d. 28. Juni, men paa Grund af
Modvind og svær Sø maatte de efter 4 Dage atter vende om og løbe ind i Lodshavn ved
Lindesnæs, hvorfra de saa endelig kunde begynde den egentlige Rejse d. 5. Juli, og
det tog dem 3 Uger og 3 Dage at naa over Havet til Reykjavik. Hele Rejsen fra
København tog næsten to Maaneder. Steenstrup havde glædet sig til at iagttage og
undersøge Sødyr undervejs, men derom kunde der ikke være Tale. Dækket paa den lille
Skude var aldeles opfyldt af Trælast og Skrammel, og nedenunder havde de rejsende
ingen anden Plads end de Køjer de laa i; her maatte de tilbringe Dag og Nat i 4 Uger,
ofte søsyge og elendige, uden alle Bekvemmeligheder og med norsk Skibskost! Det
var derfor intet Under, at de, som Steenstrup udtrykker sig »med en usigelig Glæde
betraadte Islands Kyst d. 27, Juli«.

Det havde oprindelig været Meningen, at de den første Sommer skulde rejse til
Nordlandet især for at undersøge de bekendte Svovllejer ved Mývatn, som tilhørte
Regeringen. Den islandske Naturforsker og Digter Jonas Hallgrimsson
(1807–1845), en god Ven af Steenstrup, rejste dengang med Regerings-Stipendium paa Island
og havde faaet Ordre til at afvente deres Ankomst paa Akureyri for senere at være
dem behjelpelig med deres Undersøgelser ved Mývatn. Paa Akureyri ventede han
forgæves i 3 Uger, men da de rejsende ikke kom med det Skib, som efter den
oprindelige Bestemmelse skulde føre dem til Nordlandet, rejste Hallgrimsson selv til Mývatn
og Húsavík og gjorde indgaaende Undersøgelser af Svovllejerne og Svovlkilderne og
indhentede mange vigtige Oplysninger om Svovldriften og Svovlhandelen i ældre og
nyere Tider.

Da nu Steenstrup og Schythe først den 27. Juli ankom til Reykjavik, paa den


[1] Instruksen findes trykt i Lovsamling for Island XI, S. 366–373.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:29:17 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/japetus100/iv/0004.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free