Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Japetus Steenstrups Rejser og Undersøgelser paa Island i aarene 1839-1840
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
modsatte Side af Landet, var det allerede saa sent paa Sommeren, at længere
Undersøgelsesrejser ikke kunde foretages, og den paatænkte Rejse til Nordlandet maatte
opgives. De gjorde dog i Augustmaaned flere Udflugter paa Sydlandet og ogsaa en
temmelig lang Rejse til Skaftafellssyssel. Først undersøgtes Omegnen af Reykjavík,
Lavastrømmene ved Havnefjord, den varme Kilde ved Laugarnes og de store
Kildegrupper i Nærheden af Reykir i Ølfus. Derefter rejste de til Thingvellir, hvor
Lavaspalter og Lavahuler undersøgtes, derefter over Lyngdalsheidi til Laugardalur og Geysir
og undersøgte de derværende varme Kilder, samt Kilderne i Biskupstungur. Den
17. August besteg de Hekla, fik Snefog paa Fjældet og kunde derfor lidet undersøge
eller udrette[1]. Herfra rejste de d. 19. August til Breidibólsstadur i Fljótshlid, hvor
Steenstrup traf den vidtberejste og begavede Provst Tomas Sæmundsson, hvem
Steenstrup kalder »en driftig og lærd Mand, Kjender af Landets nye og gamle, gode og onde
Sider og Fjende af gammel Slendrian«. Derfra gik saa Rejsen d. 23. og 24. August
over den saakaldte Fjallabaksvej, mellem Torfajökull og Myrdalsjökull til Ljótastadir
i Skaftártunga og derfra over Holt paa Sida til Fljótshverfi, og i Slutningen af Maaneden
naaede de til Nupsstadur og Skeidarársandur, som Steenstrup kalder »en lang og
uinteressant Sandstrækning«. Her fik de Lejlighed til at undersøge »Isfjældenes
Indvirkning paa Landets Omdannelse«, som Steenstrup udtrykker sig, men i Skaftafellssyssel
»mødte dem med Undtagelse af nogle foregivne Kulminer intet af teknisk Interesse«.
Dengang kendte man intet til glaciale Dannelser, Istid eller saadan noget, men alligevel
opdagede Steenstrup med sit skarpe Blik straks Ligheden mellem Rullestensbakkerne
i Jylland og Morænerne ved Skeidarárjökull. Hvor han omtaler disse Morænerækker
siger han »aldrig har jeg set et troere Billede af vor Rullestensformations slangede
Bakkekjæder, blinde Dale og mamillaformede Høje«. Fra Nupstadur vendte de om d. 31.
August og rejste over Sida til Medalland og Alftaver og Myrdalur, og besaa paa Vejen
den nederste Del af Lavastrømmen fra 1783. Den 5. September rejste de fra
Höfdabrekka til Dyrhólar, hvorfra de næste Dag gjorde en Udflugt til Sólheimajökull; herfra
gik Rejsen videre til Holt ved Eyjafjöll, og Holtsmúli besteges d. 7. September; derefter
besøgtes Paradísarhellir og andre Huler, samt Findestedet for Rosa pimpinellifolia
ved Seljaland ; Steenstrup undersøgte en foregiven Kulmine, der viste sig at bestau
af Obsidian, og besaa de store Vandfald Skógafoss og Seljalandsfoss. Den 9. September
rejste de fra Seljaland til Kollabær i Fljótshlid, derfra til As og naaede d. 11.
September til Handelspladsen Eyrarbakki, hvor de opholdt sig en Dag. Den 13. fortsattes
Rejsen til Hjalli i Ølfus, d. 14. til Krisuvik, hvor de tilbragte nogle Dage med
Undersøgelse af de derværende Svovllejer, Dyndpøle og Fumaroler.
Vinteren 1839–40 tilbragte Steenstrup og Schythe i Reykjavík; det var dengang
en lille By med omtrent 900 Indbyggere og var væsentlig beboet af Embedsmænd og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
