Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Japetus Steenstrups Rejser og Undersøgelser paa Island i aarene 1839-1840
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
April-maaned 1840 med et Skib, der kom til Havnefjord[1]. I samme Anledning var der
efter Sædvane ogsaa en Skolefest paa Bessastadir, hvor Latinskolen dengang var;
Steenstrup bivaanede denne Fest og undrede sig meget over Elevernes alvorlige Miner
og Mangel paa Munterhed.
Steenstrup og Schythe kunde ikke enes; de synes ogsaa at have været af en meget
forskellig Karaktér. Steenstrup var ilter og kolerisk, stadig i Bevægelse og Aktivitet,
opfyldt af en brændende Iver for Videnskaben. Schythe skal derimod have været
indolent og magelig[2], synes ikke at have følt sig forpligtet til at arbejde mere end
højst nødvendig og har vel heller ikke haft den Iver og Interesse for rent
videnskabelige Spørgsmaal, som Steenstrup havde. Schythe var dog en godt begavet og dygtig
Mand og kunde, naar han vilde, frembringe Arbejder af Betydning; det viser hans Bog
om Hekla, Rejseberetningen om Odádahraun, samt forskellige andre Arbejder. I
sine Breve klager Steenstrup meget over, at han ikke kan faa Schythe til at bestille
noget, han gik helt op i Bylivet i Reykjavík og kunde ikke engang formaas til at anstille
fysiske og kemiske Forsøg med Luftarter fra Solfatarer og varme Kilder, hvad der
dog var hans særlige Pligt, og hvortil han var udrustet. Det endte da ogsaa med, at
de i Foraaret 1840 ansøgte Rentekammeret om, at de maatte skilles og næste Sommer
hver tage sin Del til Undersøgelse, og dette bifaldtes[3]; Schythe skulde rejse til Nord-
og Østlandet for at undersøge Svovllejer og Svovlkilder, Steenstrup skulde berejse
Vestlandet hovedsagelig for at undersøge Brunkul og Surtarbrand. I Begyndelsen
af November 1839 kom Jonas Hallgrimsson til Reykjavík fra Nordlandet og tilbragte
Vinteren her, men var næsten hele Tiden syg. Henad Foraaret begyndte han dog at kommo
sig, og det blev bestemt, at han skulde rejse sammen med Steenstrup til Vestfjordene.
I Sommeren 1840 rejste J. C. Schythe altsaa som bestemt til Nord- og Østlandet
og havde til Følgemand Islænderen Sigurd Gunnarsson (1812–1878), senere Præst
og Althingsmand, der var særlig kendt med det indre Højland, da han i Sommeren
1839 havde været sammen med Bjørn Gunnlaugsson paa hans Rejse over Ørkenerne
Nord for Vatnajökull.
Schythe foretog nu en lang og farefuld Rejse tværs over Ørkenen Odádahraun,
men var saa uheldig at faa daarligt Vejr og Snestorme, saa at de tiltrods for udmærket
Udrustning nær vare omkomne, mistede flere Heste[4] o. s. v. Derefter rejste Schythe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
