- Project Runeberg -  Mindeskrift i anledning af hundredaaret for Japetus Steenstrups fødsel / IV. Japetus Steenstrups Rejser og Undersøgelser paa Island i aarene 1839-1840 af Th. Thoroddsen /
8

(1914) Author: Hector Jungersen, Eugen Warming
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Japetus Steenstrups Rejser og Undersøgelser paa Island i aarene 1839-1840

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fra Brú paa Jökeldal gennem Østlandets Fjordlandskaber fra Berufjord til
Vopnafjord, opholdt sig d. 20.–31. Juli paa Berufjord og d. 11.–13. August paa Vopnafjord;
derefter rejste han til Mývatn for at undersøge de derværende Svovllejer og vendte
derpaa ad sædvanlig Vej tilbage til Reykjavík, hvor han ankom d. 13. September
1840. Om sin Rejse har Schythe ikke publiceret andet end sin førnævnte Beretning
om »Fjældreisen«, samt en Afhandling om Kvælstof i varme Kilder paa Island[1]; han
fandt, at de opstigende Luftblærer i to Kilder ved Laugarnes, hvis Temperatur af ham
og Steenstrup maaltes at være henholdsvis 881/2° C og 631/2°, bestod af rent Kvælstof.

Jørgen Christian Schythe havde en ret æventyrlig Løbebane. Han var født
d. 6. Februar 1814 i København, og hans Fader var Eylert Schythe, forhenværende
Handelsassistent paa Julianehaab[2]; han blev Student 1830 og polyteknisk Kandidat
1834, holdt derefter nogen Tid offentlige Foredrag om Naturvidenskab i forskellige
danske Købstæder og var en kort Tid Lærer for Kronprinds Frederik (d. VII.). I
Sommeren 1838 blev han sendt til Nord-Grønland for at undersøge Kullejer og gøre
geognostiske Undersøgelser; paa denne Rejse gjorde han bl. a. Temperaturmaalinger i
Atlanterhavet[3]. I Aarene 1839 og 1840 rejste han med Steenstrup paa Island, og
1842 undersøgte han for Landhusholdningsselskabet Jordbundsforholdene i
Skanderborg Amt. I Foraaret 1846 fik Schythe Titel af Kammerassessor og rejste samme
Sommer igen til Island for at undersøge Hekla efter dens da lige afsluttede store Udbrud.
Om Hekla har Schythe udgivet en velskreven og udførlig Monografi, som endnu er
Hovedværket om denne Vulkan[4]. Derefter levede Schythe nogle Aar i København,
især beskæftiget med literært og journalistisk Arbejde, indtil han i Maj 1850 forlod
Danmark for at bosætte sig i Chili i Sydamerika. Her opholdt han sig i nogen Tid i
Valparaiso og St. Jago, hvor han bl. a. offentliggjorde en Del Artikler om
Undervisningsvæsen og oversatte sin Bog om Hekla paa Spansk. 1852 udnævntes han til Professor
i Fysik og Naturvidenskab ved det literære Collegium i Concepcion, og 1853 til
Guvernør og Pladskommandant over Territoriet Magalhaes og boede i Punta Arenas ved
Magellansundet; han gik af fra denne Post 1857, men blev genvalgt 1858 og beholdt
den til 1865, da han tog sin Afsked. Han levede nu i St. Jago, indtil han 1870 valgtes
til Bestyrer af Filialen for Chile’s Nationalbank i Chillan, men denne Stilling opgav
han af Helbredshensyn 1874 og levede derefter i Valparaiso til sin Død, som indtraf
d. 30. Januar 1877.


[1] J. C. Schythe: Udvikling af Quælluft i nogle varme Kilder paa Island (s. St. III. S.
329–330).
[2] Geografisk Tidsskrift I. S. 202.
[3] J. C. Schythe: Iagttagelser over Atlanterhavets Temperatur i Overfladen (Nyt Archiv
for Søvæsen II. 1843, S. 87–99).
[4] J. C. Schythe: Hekla og dens sidste Udbrud, den 2. September 1845. En Monografi.
København 1847. 8vo. (156 Sider med 8 Billeder og 2 Kort). Sml. Lovsamling for Island XIII, S.
564–65, 676.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:29:17 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/japetus100/iv/0008.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free