Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Japetus Steenstrups Rejser og Undersøgelser paa Island i aarene 1839-1840
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
rejste de næste Dag til Geysir og saa d. 10. Juli til Thingvellir, hvor de opholdt sig to
Dage for at vente paa nogen Bagage og Proviant o. s. v. fra Reykjavík, da
Hovedrejsen til Vestlandet nu skulde begynde. Paa Thingvellir maalte Steenstrup Højden
af Almannagjás vestlige Væg med en Snor og fandt den 51 Alen og 8 Tommer og
Hældningen 80°. Om Eftermiddagen d. 12. Juli begyndte de Fjældrejsen til Borgarfjorden
og opslog deres Telt i Vidirker. Næste Dag rejste de Fyrir Ok til Reykholtsdalur og
undersøgte næste Dag nogle af de talrige derværende hede Kilder. Derfra gik saa
Rejsen til Hredavatn, hvor der blev gjort flere Dages Ophold til Undersøgelse af
Omegnens Brunkul og Surtarbrand, samt Liparitfjældet Baula. Her fandt Steenstrup
et Findested for Planteforsteninger i Nærheden af Hredavatn (rimeligvis i
Thrimilsdalur) og senere et andet ved Langivatnsdalur; dette var meget vigtigt for Islands
Geologi, da man tidligere kun kendte Planteforsteningerne ved Brjámslækur paa
Vestlandet, som opdagedes af E. Olafsson 1753. Den 19. Juli rejste Steenstrup til
Hítardalur og derfra næste Dag til Langivatnsdalur, hvor Surtarbrandslagene i
Borgarhraunseggjar bleve undersøgte, og Indsamlinger af Planteforsteninger gjordes. Den
22. Juli rejste de til Raudimelur, hvor den bekjendte Kulsyrekilde undersøgtes,
hvorefter de drog til Breidibólsstadur paa Skógarströnd og til Stykkishólmur og besaa det
ejendommelige Liparitfjæld Drápuhlídarfjall undervejs. Fra Stykkisholm fortsattes
Rejsen søvejs til Stadarfell, medens Hestene sendtes over Land rundt Hvammsfjorden,
hvorpaa Rejsen fortsattes ridende d. 30. Juli over Skard og Saurbær rundt Gilsfjord
til Bardastrandarsyssel; undervejs undersøgte de Brunkul og Surtarbrand i
Gilsfjardarmúli og Skírdalsbrún. Rejsen gik derefter over Garpsdalur, Berufjord, Reykhólar,
Hjallaháls og Vattarnes til Brjámslækur, hvor de ankom d. 8. August. Paa
Brjámslækur opholdt de sig flere Dage for at samle Planteforsteninger i den bekendte Kløft,
hvor E. Olafsson havde samlet.
Fra Brjámslækur rejste Steenstrup over Fossdalur og Otrardalur til Bildudalur,
hvor de hvilede en Dag (d. 13. August). Herfra gjorde de saa en to Dages Udflugt til
den bekendte Præstegaard Saudlauksdalur ved Patreksfjorden, hvor E. Olafsson
opholdt sig i Aarene 1760—1764 hos sin lærde Svoger Provst Bjørn Halldórsson; her
havde Olafsson og Halldórsson i Forening gjort mange Forsøg med Træplantning [1]
og Havedyrkning, og her var det, at B. Halldórsson først indførte Kartoffeldyrkningen
i Island i Aaret 1759. Fra Bildudalur drog de atter d. 16. August søvejs over
Arnarfjord til Rafnseyri, medens Hestene blev sendte rundt den lange, forgrenede Fjord, og
næste Dag gjorde de en Udflugt til Tjaldnesdal. Fra Rafnseyri gik saa Rejsen atter
d. 18. til Botn i Dyrafjord og d. 19. over den høje og vanskelige Fjældvej Gláma ned i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
