Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Japetus Steenstrups Rejser og Undersøgelser paa Island i aarene 1839-1840
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bunden af Mjóifjördur, derfra d. 20. til Arngerdareyri, hvorfra de Dagen efter gjorde
en Udflugt til de varme Kilder paa Reykjanes, hvor man i det 18. Aarhundrede
(1778—1796) havde et Saltkogeri over de varme Kilder. Fra Arngerdareyri gik Rejsen
herefter d. 22. August langs Isafjords Østkyst til Armúli ved Kaldalón, derfra til
Stadur paa Snæfjallaströnd og d. 24. over Snæfjallaheidi til Stadur i Grunnavík og
derfra søvejs over Jøkulfirdir til Sljetta. Dagene fra d. 25.—29. August benyttedes
til Undersøgelse af de mange Findesteder for Surtarbrand omkring Adalvík
(Grænahlíd, Straumnes, Látrar). Det var en meget besværlig Rejse gennem uvejsomme og
klippefulde Egne over stejle Bjergrygge, svimlende Kløfter og lodrette Basaltmure
til de tynde Kulflötser, der ligge indeklemte mellem Basaltbænkene ofte meget højt
oppe, paa næsten utilgængelige Steder. Men Steenstrup var, efter hvad en gammel
Bonde i Adalvík fortalte mig, utrættelig med at klavre i Fjældene, medens
Hallgrimsson var tungfør og af et svageligt Helbred og derfor som oftest maatte holde sig til
Fladlandet. Den 29. August sejlede de atter over Jøkelfjordene og naaede til Stadur
á Snæfjallaströnd om Aftenen, hvor de hvilede en Dag. Paa den Tur til Adalvík
var det ikke blot de legemlige Strabadser de havde at kæmpe med; Forplejningen har
vel neppe været første Klasses, thi Beboerne ere meget fattige og leve ofte lige paa
Grænsen af Hungersnød. Steenstrup var ogsaa glad ved at være kommen tilbage til
Snæfjöll, hvor Præsten og Præstekonen vare rigtig rare og hyggelige Mennesker.
Herfra skriver Steenstrup d. 31. August: »Den herligste Foræring jeg nogensinde har faaet,
fik jeg nu af Maddammen, som gav mig et Rugbrød — en Herlighed, som du vil se ikke
er ringe, naar man i flere Dage ikke har smagt Brød og forud har været reduceret til
en halv Rugtvebak om Morgenen. Forresten er Tørfisk en virkelig fortræffelig Spise«.
Samme Dag begyndte Tilbagerejsen over Armúli, Lágidalur og
Steingrimsfjardarheidi til Steingrimsfjorden, hvortil de ankom d. 3. September om Aftenen. Ved denne
Fjord findes Surtarbrand paa mange Steder, tillige med mægtige forskellig farvede
Leraflejringer, og nogle Steder findes ogsaa smukke Planteaftryk; saadanne fandt
Steenstrup ved Húsavík og maaske ogsaa ved Gautshamar paa Fjordens nordlige Side,
hvor G. Winkler senere samlede. Den 7. September rejste de fra Steingrimsfjord til
Mókollsdalur for at undersøge de Aflejringer af Porcelænsjord, som O. Olavius (1777)
og N. Mohr (1780) havde fundet der. Siden rejste de den lige Vej over Dalasyssel,
Mýrasyssel og Borgarfjordsyssel tilbage til Reykjavík, hvor de ankom den 15.
September[1]. Vejret var da blevet daarligt og det sneede i Fjældene. Efter en Uges
Ophold i Reykjavík rejste Steenstrup og Schythe med betydelige Samlinger af Mineralier,
Planter og Dyr direkte tilbage til København[2].
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
