- Project Runeberg -  Mindeskrift i anledning af hundredaaret for Japetus Steenstrups fødsel / IV. Japetus Steenstrups Rejser og Undersøgelser paa Island i aarene 1839-1840 af Th. Thoroddsen /
18

(1914) Author: Hector Jungersen, Eugen Warming
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Japetus Steenstrups Rejser og Undersøgelser paa Island i aarene 1839-1840

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Efteraaret 1839 havde Steenstrup hjemsendt 200 Arter af Fanerogamer, derimellem
32 Arter, som ikke før vare fundne paa Island. Men det gik her som med andre af
Steenstrup’s Samlinger, de blev først bearbejdede længe efter, og Resultaterne
publicerede paa spredte Steder i forskellige Forfatteres Plantelister. Steenstrups Samling
af Mosser og Lichener blev saaledes først bestemt af Chr. Grønlund i Aaret 1895[1].
Kort efter sin Hjemkomst begyndte Steenstrup selv sammen med S. Drejer at
bearbejde Plantesamlingerne, og nogle Arter blev tegnede til Flora Danica, men saa døde
S. Drejer, og Arbejdet hørte op. Steenstrup havde ogsaa tænkt sig at skrive en
Lærebog i Botanik for Islændere, som J. Hallgrimsson havde lovet at oversætte til Islandsk[2],
men denne Plan blev opgivet som saa mange andre. F. M. Liebmann skrev en
interessant Afhandling om Vegetationen ved de varme Kilder paa Island efter Steenstrups
Samlinger og Iagttagelser; her omhandles ikke blot de højere Planter men ogsaa Alger
og Mosser. Denne Afhandling var den første og i lange Tider den eneste Beretning
om de varme Kilders Vegetation[3]. Liebmann har ogsaa beskrevet en islandsk Art
Carex, som han antog for ny og kaldte Carex Steenstrupiana[4]. Ligeledes benyttede
S. Drejer Steenstrups Samlinger ved Affattelsen af sin kritiske Oversigt over de danske
Stargræs, hvor han omtaler 27 islandske Arter[5]. Det kan endvidere nævnes, at Carl
Hansen
beskrev en Del Diatomeer, som Steenstrup havde samlet ved Reykholt paa
Island[6].

Mest arbejdede Steenstrup selvfølgelig med sit Hovedfag Zoologien, men har
heller ikke her udgivet nogen samlet Fremstilling af sine Iagttagelser paa Island;
de ere spredte rundt omkring i hans forskellige Afhandlinger. Man kan dog se, at
Islandsrejsen har givet Steenstrup en Mængde Impulser af forskellig Art, og en ikke
ringe Del af hans senere Arbejder ere paa en eller anden Maade knyttede til
Islandsrejsen. Jeg vil her kun lige nævne nogle Afhandlinger, hvori islandske Dyr beskrives
eller omtales. Steenstrup indsendte 1840 fra Island Iagttagelser om Udviklingen
af Pagurus bernhardus og Hyas araneus, som Reinhardt fremlagde i Videnskabernes


[1] Chr. Grønlund: Tillæg til Islands Kryptogamflora (Botanisk Tidsskrift XX. 1896. S. 90
—115).
[2] Brev fra Steenstrup til Hallgrimsson d. 24. Mai 1841 i det isl. literære Selskabs Arkiv i
Reykjavik.
[3] F. M. Liebmann: De islandske varme Kilders Vegetation (Forhandl, v. d. skandin. Naturf.
2. Møde 1840. Kbhavn 1841. S. 336—340).
[4] F. M. Liebmann: En ny islandsk Carex (s. St. S. 320—321).
[5] S. Drejer: Revisio critica caricum borealium in terris sub imperio Danico jacentibus
inventarum (H. Krøyer’s Naturhistorisk Tidsskrift III, 1840—41. S. 423—480).
[6] Carl Hansen: Et lille Bidrag til Kundskaben om de danske Bilandes Diatomée-Flora.
(Vid. Med. Naturh. Foren. 1872. S. 135—146). Jap. Steenstrup: Oplysende Bemærkninger til Foranstaaende (s. St. S. 146—149).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:29:17 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/japetus100/iv/0018.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free