Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Japetus Steenstrups Rejser og Undersøgelser paa Island i aarene 1839-1840
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Et Hovedformaal med Islandsrejsen var Undersøgelsen af de islandske
Svovllejer, og Steenstrup har ogsaa gjort, hvad han kunde for at samle Oplysninger om
dem; selv besøgte han kun Svovllejerne i Krisuvík, men hans Undersøgelser
suppleredes af J. Hallgrimsson, der ogsaa havde besøgt Nordlandets Svovllejer og samlet
en hel Del interessante, historiske og statistiske Oplysninger om Svovlminedriften i
ældre og nyere Tid, hvorom endnu findes ret omfangsrige Beretninger i Manuskript.
Steenstrup har ogsaa skrevet en Del »om den i Svovllejerne stedfindende Virksomhed«,
som i alt væsentligt falder sammen med de af Forchhammer derom udgivne
Betragtninger. Nogle Aar senere (1847—51) udkom R. W. Bunsen’s grundlæggende Arbejder
om de kemiske Omsætninger ved de islandske Svovllejer og den kemiske
Sammensætning af de islandske Bjærgarter. J. Hallgrimsson samlede en hel Del værdifulde
historiske Oplysninger om islandske Vulkanudbrud, som skulde danne et Afsnit af
det store Rejseværk; dette Arbejde findes endnu i Manuskript baade paa Dansk og
Islandsk. Endvidere kan nævnes, at Steenstrup undersøgte mange varme Kilder i
det sydvestlige Island og i Vestfjordene, maalte deres Temperatur og undersøgte deres
Plante- og Dyreliv.
Steenstrup iagttog paa sine Rejser forskellige Steder gamle Havstokke, bl. a. den
meget store og udprægede Havstok i Ølfus, og samlede subfossile Skallevninger ved
Sog, i Borgarfjord o. fl. St. Disse Iagttagelser suppleredes ogsaa af J. Hallgrimsson’s
Iagttagelser i forskellige Egne paa hans tidligere Rejser; Materialet blev dog ikke
bearbejdet eller publiceret, saa Alt dertil hørende er nu for længe siden iagttaget og
beskrevet af andre Forskere. Jeg har før nævnt, at Steenstrup ved Skeidarárjökull
blev slaaet af den Lighed, der var imellem Morænerne og Højde- og Bakkedrag i
Jylland, og en lignende Bemærkning gjør han om Morænerne ved Só1heimajökull. Blandt
hans Bemærkninger om Jøkelgruset kan anføres, hvad han siger om Skeidarárjøkull.
»Iblandt de Stene, der fandtes ovenpaa (Jøkelen) i det dækkende Jordlag forekom
næsten alle de Bjærgarter, som jeg endnu havde stødt paa, tætte og porøse Lavamasser
og allehaande Konglomerater af dem; kun meget faa af disse Stene vare afrundede
paa Kanterne, næsten alle vare meget skarpkantede«. Om Sólheimajökull siger han:
»Jeg gik et Stykke langs op med Jøkelen mellem denne og Breccien og alle de Sten,
der laa der og under Jøkelen, vare ligesaa skarpkantede som dem i Breccielaget, og de
kunde kun siges at skydes frem med Isen, ikke rulles frem af den, men saasnart denne
Stenmasse blev et Spil for Jökelstrømmen, afrullede saa mærkeligen, at i 2—300 Skridt
derfra vare Stenene ikke blot afrundede men ægrunde«.
Steenstrups Rejse var af en ikke ringe Betydning for Islands Floristik, thi han
hjembragte meget betydelige Plantesamlinger og derimellem mange sjeldne Arter,
som ikke vare fundne før, og nogle af dem ere først for nylig genfundne. Allerede i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
